Ukraine bekæmper propaganda med censur

I hvilket omfang kan censur bruges til at lukke ned for uglesete websider i forbindelse med en international konflikt? Det spørgsmål er Yevgeniy Golovchenko, postdoc ved Institut for Statskundskab, dykket ned i for at forstå de faktorer, der muliggør eller begrænser et lands evne til at kontrollere strømmen af ​​online information.

”I de senere år har et stigende antal europæiske stater og teknologiske virksomheder brugt censur til at bekæmpe digital desinformation og fremmed indblanding. Myndighederne begrunder typisk brugen af censur med trusler mod den nationale sikkerhed og valgintegritet,” forklarer Yevgeniy Golovchenko.

Censur som sikkerhed

Allerede i 2014, hvor Rusland også invaderede Ukraine og annekterede Krim, begyndte de ukrainske myndigheder at censurere flere sociale medier, der angiveligt blev brugt til at sprede russisk propaganda. I 2017 krævede den ukrainske regering, at internetudbydere blokerede adgangen til store russiske websteder, herunder VKontakte, der er den næstmest besøgte sociale medieplatform i Ukraine (efter YouTube).

”Kremls kontrol over Ruslands sociale medier var en af ​​grundene til, at den ukrainske regering fandt det nødvendigt at forbyde VKontakte. Det blev kaldt en national sikkerhedsforanstaltning mod russisk propaganda og overvågning,” siger Yevgeniy Golovchenko.

Men hvor effektive er sådanne indgreb egentlig? Ifølge Yevgeniy Golovchenko underbygger både medievidenskabelig og politologisk litteratur, at censur med succes kan begrænse den samlede adgang til uønsket information. Men censur kan også virke kontraproduktivt, fremhæver forskeren.

”Det kan skabe politisk forargelse mod udøveren af censur og faktisk øge offentlighedens bevidsthed om og interesse for det forbudte indhold. Derudover kan et forbud tilskynde borgerne til at omgå begrænsningerne, f.eks. ved hjælp af VPN-forbindelser, og derved få adgang til endnu flere forbudte platforme,” fremhæver han.

Virker efter hensigten

Som forsker beskæftiger Yevgeniy Golovchenko sig kun med spørgsmålet om, hvordan censuren virker – ikke om det er moralsk eller politisk forsvarligt at lukke ned for sociale medier, hvis indhold magthavere ikke bryder sig om.

Empirisk har Yevgeniy Golovchenko brugt offentligt tilgængelige data fra VKontakte og eksperimental forskning til at vurdere virkningen af forbuddet mod brugen af det sociale medie. Resultaterne er umiddelbart gunstige set fra censorens perspektiv.

”Forbuddet reducerede aktiviteten på VKontakte på trods af, at et stort flertal af brugerne var juridisk og teknisk i stand at omgå forbuddet. Brugere med stærk politisk og social tilknytning til Rusland var mindst lige så tilbøjelige til at blive berørt af forbuddet som dem med en svag relation til Rusland,” siger Yevgeniy Golovchenko.

Hans klare forventning er, at en undersøgelse af lignende eksempler på censur vil føre til samme resultat, uanset hvilket land der indfører censuren, hvis myndighederne som minimum formår at besværliggøre login og tilbyder et godt alternativ til den forbudte side. Censur af sociale medier vil også virke efter hensigten i den stærkt politiserede militærkonflikt mellem Rusland og Ukraine – uanset hvilket af de to lande, der censurerer, mener Yevgeniy Golovchenko.

”Hvis Rusland skulle bruge sin nyligt opgraderede censur-infrastruktur til f.eks. at forbyde Facebook, vil censuren efter alt at dømme være vellykket ud fra regeringens synspunkt,” forudser han.

Læs mere i The Journal of Politics, hvor Yevgeniy Golovchenkos forskningsprojekt er udgivet