Sprogundervisning bliver afgørende for integrationen af ukrainske flygtninge

De fleste flygtninge ankommer til deres værtslande uden forudgående kendskab til hovedsproget i landet. For de op imod 100.000 ukrainske flygtninge, som de danske myndigheder forbereder sig på at modtage, bliver sproget vigtig for integration – socialt og økonomisk.

Sprog åbner døre

Vejret, kulturen, maden, sproget. Det er en ukendt verden, der møder den nyankomne flygtning. Men et af disse elementer – sproget – har stor betydning for at blive fortrolig med de andre fremmede elementer i et samfund. Flygtninge, der bliver bedre til sproget, bliver nemlig bedre integreret i lokalsamfundet.

Herhjemme er flygtninge, der tilegner sig et mere flydende dansk, mindre tilbøjelige til at forlade det sted i Danmark, hvor de oprindeligt blev boligplaceret, og mindre tilbøjelige til at flytte til de største byer i Danmark, hvor der allerede er mange med indvandrerbaggrund.

Forskning viser desuden, at når først flygtningene har opnået et sprogniveau, der hjælper dem med at integrere sig i lokalsamfundet, er de også mere tilbøjelige til at styrke andre færdigheder ved at tage en uddannelse. Sprogtræning øger desuden flygtninges deltagelse i arbejdsstyrken og fører over tid til højere beskæftigelse og indkomst.

Økonomisk integration

I 1999 reformerede Danmark dele af integrationsprogrammet, bl.a. med fokus på at forbedre og udbygge sprogundervisningen. Resultatet var, at flygtninge øgede deres indkomst og beskæftigelse permanent. Andelen af ​​flygtninge, der arbejder i et komplekst job, steg også (se figuren).

Her defineres komplekse beskæftigelser som dem, der kræver en vis grad af skolegang og brug af særlige teknisk viden eller kommunikative færdigheder. Flygtninge med bedre sprogkundskaber har f.eks. i højere grad været i stand til at forlade rengøringsbranchen for i stedet at varetage mere  komplekse stillinger, bl.a. i omsorgsfag.

Grafen viser andelen af beskæftigede i et komplekst job blandt flygtninge, der har været berettiget til den længere og bedre finansierede sproguddannelse, som blev indført i 1999, i forhold til dem, der modtog undervisning inden forbedringerne af sprogprogrammerne.

Den øgede sprogindsats gavner ikke kun den enkelte flygtning. En simpel cost-benefit-analyse viser, at udvidelsen af den danske sprogundervisning til flygtninge i 1999 har styrket dansk økonomi betydeligt; hver syvende investerede krone har genereret et afkast på 100 kr.

Nærhed til undervisning er afgørende

Effekten af ​​danskundervisningen afhænger imidlertid af afstanden mellem eleven og sprogcenteret. En flygtning i Danmark rejser i gennemsnit 45 minutter med offentlig transport for at deltage i sprogundervisning. Afstandene til sprogundervisning er meget forskellige, og flygtninge, der bor længere fra sprogundervisning, ender ofte med at være væsentligt mindre flydende i det danske sprog ved afslutningen af ​​det treårige integrationsprogram.

I de kommende måneder skal Danmark tage imod ukrainske flygtninge i et antal, der svarer til ca. to procent af landets befolkning. Det bliver en helt ekstraordinær udfordring at integrere så mange på én gang. Danskundervisning kan være lettere at skalere til det store antal nyankomne og en god investering i den langsigtede integration.