Filosof: Mindfulness hviler på tvivlsomt filosofisk fundament

I de seneste år har der været en eksplosivt stigende interesse for mindfulness, som har sit udspring i buddhistisk meditation: I både skoler, sundhedsvæsen og på arbejdspladser kan man få tilbudt forskellige former for terapi med udgangspunkt i mindfulness, og meditationsapper som Headspace og Ten Percent Happier bliver downloadet af millioner af mennesker over hele verden hver eneste måned året rundt.

Der er med andre ord ingen tvivl om, at mindfulness har ramt et behov, og at mange føler, de bliver hjulpet af de teknikker, som den tilbyder. Men de filosofiske antagelser om mennesket og dets forhold til omverdenen, som mindfulness bygger på, er ifølge ph.d.-studerende Odysseus Stone fra Københavns Universitet temmelig tvivlsomme og bør ses kritisk efter i sømmene. Han er øjeblikket ved at færdiggøre sin afhandling om netop mindfulness.

- En af de helt grundlæggende forestillinger i mindfulness er, at vi bør betragte vores tanker og følelser som skyer på himlen, der passerer gennem vores bevidsthed. Det er et billede, man meget ofte støder på i mindfulness-litteraturen. Ideen er, at vi skal anerkende tankerne og følelserne og lægge mærke til dem, men ikke bruge for meget tid på at bekymre os over dem. Og det kan jo give god mening, hvis man fx skal holde et oplæg på arbejdet, som man er nervøs for. Så er det fornuftigt nok at anerkende nervøsiteten, men forsøge at undgå at lade den fylde for meget, forklarer Odysseus Stone, men tilføjer samtidig:

- Det stopper bare ikke der; i mindfulness gælder denne forestilling alle vores tanker og følelser, og så begynder det at blive problematisk. For kan det virkelig være rigtigt, at vores tanker om fx tro, venskaber eller krigen i Ukraine bare er ”skyer på himlen”? Det er tanker og følelser, som er meget afgørende for vores måde at være i verden på og for vores identitet, og jeg tror ikke, det er gavnligt at betragte dem som noget, vi ikke skal ofre for meget opmærksomhed på.

Få styr på din opmærksomhed

I disse år kæmper alle de store techfirmaer om vores opmærksomhed, som er blevet en af de mest dyrebare råstoffer i den såkaldte opmærksomhedsøkonomi. For Netflix, Facebook, Amazon eller Apple handler det om at få os til at bruge vores sparsomme tid på lige netop deres platforme.

- Opmærksomhed er også et nøgleord inden for mindfulness, hvor en række øvelser, som træner udøverne i at styre deres opmærksomhed, ofte bliver fremhævet som en form for løsning på informationsbombardementet, vi udsættes for. Det handler om at genvinde kontrollen, og det er fx en central komponent i mindfulness-inspireret behandling af stress. Det er jo også på mange måder fornuftigt. Vi kender alle fornemmelsen af, at vi lader os distrahere af en hel masse ting og har svært ved at fokusere, siger Odysseus Stone og uddyber:

- Men jeg vil indvende, at mindfulness’ fokus på den enkelte persons opmærksomhed er med til at gøre nogle store, strukturelle samfundsproblemer som fx opmærksomhedsøkonomien til et anliggende for den enkelte i stedet for noget, vi skal løse i fællesskab. Det er i øvrigt en kritik, der også er blevet rejst på arbejdspladser, hvor medarbejdere med stress bliver tilbudt et kursus i mindfulness i stedet for ændrede arbejdsvilkår. De grundlæggende strukturer ændrer sig med andre ord ikke gennem mindfulness.

Men det er ikke det eneste problem ved det store fokus på opmærksomhed:

- Derudover kan man også sætte spørgsmålstegn ved, om mindfulness’ perspektiv på opmærksomhed er det rette: Vi og vores opmærksomhed er kropsligt indlejret i de forskellige sociale sammenhænge, vi befinder os i, så opmærksomhed kan ikke reduceres til en form for spotlight inde i hovedet, vi som individer kan lære at kontrollere fuldstændig.

Kan du leve i nuet?

En lige så væsentlig del af mindfulness’ filosofiske tankegods er ideen om, at vi mennesker bruger alt for meget af vores tid på at gruble over fortiden og fremtiden. De grublerier forhindrer os i at leve i nuet, som vi bør rette vores opmærksomhed på i stedet. Vi bør i det hele taget stræbe efter at være til stede i vores liv her og nu.

- Det er jo en ide, som mange andre end mindfulness-udøvere abonnerer på, og den bygger blandt andet på en forestilling om, at nuet på en eller anden måde er særligt virkeligt og i hvert fald mere virkeligt end fortiden og fremtiden. Fra et filosofisk og psykologisk synspunkt er det en meget kontroversiel tanke: For det første vil mange filosoffer sige, at vores liv er gennemsyret af fortid og fremtid, fordi vi hele tiden fortæller os selv og andre historier om vores liv, og de historier trækker på vores fortidige erfaringer og håb for fremtiden og giver vores liv struktur, forklarer Odysseus Stone og slutter:

- For det det andet er det ganske enkelt svært at forestille sig et rent nu, som ikke på en eller anden måde samtidig indeholder en fortid og en fremtid. Hvis vores oplevelser og handlinger skal hænge sammen og give mening for os, bliver de jo nødt til at referere til vores fortid og fremtid på en eller anden måde.