Her er eksperternes tre løsninger til psykiatrien

839.000 borgere over 16 år har dårligt mentalt helbred. Værst står det til hos de unge, hvor 1-2 børn i hver skoleklasse har problemer, som hæmmer deres liv og udvikling.

Samlet set er der registreret store stigninger i Danmark i perioden fra 1996 til 2016 af børn og unge, som får stillet en eller flere psykiatriske diagnoser.

Samtidig viser tallene, at mindst 15 procent af alle børn og unge i Danmark får en psykiatrisk diagnose, inden de bliver 18 år.

Men hvordan bremser vi den bekymrende udvikling, og er der overhovedet en løsning? Ja, fortæller to af landets førende eksperter inden for psykiatri. Vi har spurgt klinisk professor Pia Jeppesen, der står bag programmet Mind My Mind, og klinisk professor Merete Nordentoft fra OPUS og Collabri Flex.

1. Mind My Mind

Mind My Mind er et indivduelt program, der er baseret på kendte psykologiske metoder og kognitiv adfærdsterapi, der har vist god effekt hos børn og unge. Programmet tilbyder 9-13 sessioner over 17 uger og er implementeret i otte danske kommuner.

Et forskningsprojekt, der undersøgte Mind My Mind, viste, at belastningen af følelsesmæssige og adfærdsmæssige problemer hos barnet faldt signifikant mere i Mind My Mind-gruppen sammenlignet med kontrolgruppen, der fik sædvanlig støtte. I forskningsprojektet er det afprøvet på aldersgruppen 6 til 16 år, og faldet blev målt med spørgeskemaer til forældrene, der vurderede indsatsens effekt på en skala fra et til ti point.

Forskningsresultatet blev bekræftet af en række gavnlige effekter på andre områder, herunder reduktion af angst, depressive symptomer, daglig og social funktion samt skolefravær. Spørgeskemaer om symptomer, belastninger og påvirkninger blev tillige besvaret af barnet selv, alt efter dets alder, og af skolelæreren, og de svar viste også gavnlige effekter. Der var ingen negative effekter på børnene af Mind My Mind.

Pia Jeppesen vurderer, at det koster 100 mio. kroner at hjælpe 5000 danske børn og unge årligt. Hun fortæller, at Psykiatrifonden arbejder for, at Mind My Mind kommer til at indgå i et fast tilbud om hjælp til børn i psykisk mistrivsel i alle landets kommuner.

Læs mere om Mind My Mind her.

2. OPUS

OPUS er et tilbud i sekundærsektoren til unge med begyndende psykose og deres familier. Det er ifølge professor Merete Nordentoft, der står bag projektet, et af de bedst dokumenterede tilbud, vi har. I OPUS-tilbuddet giver man dem en fast kontaktperson, som man altid kan få fat i, og som tager sig af næsten alt, hvad der kan være.

Det viser sig blandt andet på baggrund af dokumentation fra en lang række lande, hvor metaanalyser og reviews anbefaler alle at bruge OPUS som intervention. Det er en dokumenteret overlegenhed ved OPUS. Studier viser, at det virker effektivt på psykotiske symptomer som hallucinationer og vrangforestillinger. Samtidig vurderer patienter og deres familier, at de er mere tilfredse med dette tilbud end eksisterende tilbud. Evnen til at klare sig selv blev også bedre, og der er færre sengedage og færre dage på institutioner.

Projektet er implementeret i alle regioner og dækker omkring 70 procent af landet. Der er mange, der har set den økonomiske fordel, og den fordel, at patient og pårørende-tilfredsheden er markant højere end andre tilbud. Deres behov bliver mødt på en systematisk måde over for den almindelige behandling.

Med sundhedsøkonomiske briller har interventionen også gode resultater. Analyser viser nemlig, at interventionen indtjener sig selv – blandt andet fordi den giver de unge færre dage i sengen. Selvom sundhedsøkonomiske analyser tilsiger, at man faktisk får penge tilovers, skal de først investeres. Et team med 10 behandlere koster op mod syv millioner kroner årligt. De kan tage imod godt 120 patienter om året.

Læs mere om OPUS her

3. Collabri Flex

Collabri Flex er et tilbud i primærsektoren til folk med angst eller depression. De får tilbudt en kontaktperson, der har en mellemlang sundhedsfaglig uddannelse, erfaring med psykiatrisk arbejde og en kognitiv uddannelse i tillæg til deres praktiserende læge. Kontaktpersonen tilbyder kognitiv terapi og opfølgning på effekten af en evt. medicinsk behandling. Kontaktpersonen og den praktiserende læge superviseres af en psykiater.

Et dansk lodtrækningsforsøg har vist at Collabri Flex med gennemsnitlig 8 samtaler med kontaktpersonen har god effekt på symptomer, funktionsniveau og livskvalitet.

I forsøget indgik 389 patienter med depression og 302 med angst og Collabri Flex indsatsen blev sammenlignet med konsultation-liaison, hvor den praktiserende læge bliver rådgivet af et psykiatrisk team. Ved depression var der en forskel i symptomreduktion svarende til en Cohens D på 0,50 men tallet var 0,34 ved angst. Tilbuddet er skåret efter det internationale eksempel Collaborative Care, hvor der er mange erfaringer fra USA og hvor et Cochrane review har vist lignende resultater i metaanalyser, hvor Collaborative Care blev sammenlignet med standardindsatsen. Netop nu arbejdes med at forberede en mulig national implementering.   

Læs mere om Collabri Flex her.