25. oktober 2022

Republikanske kernetilhængere stemplede ud efter stormen på Kongressen

POLITISK VOLD

Stormen på USA’s kongresbygning i januar 2021 var en voldelig manifestation af den dybe politiske polarisering i USA. Nu viser dansk forskning, at dette angreb fik selv loyale partifolk til at tage afstand fra deres parti.

Capitol Hill. Foto: Brett Davies, Flickr
Capitol Hill. Foto: Brett Davies, Flickr

Det kostede fem mennesker livet og gav mange flere alvorlige skader, da Trump-tilhængere angreb kongresbygningen ved Capitol Hill den 6. januar 2021. Men det kostede også det republikanske parti en masse kernetilhængere. Det dokumenterer tre forskere fra Institut for Statskundskab i en ny undersøgelse.

Et voldeligt angreb på demokratiske institutioner sætter grænser for partiloyaliteten, selv blandt kernetilhængerne. Der er altså en målbar omkostning ved at opmuntre til eller selv udøve politisk vold

Frederik Hjorth, lektor

”Stormen på Kongressen forårsagede et stort fald i folk, der udadtil identificerede sig med det republikanske parti og Donald Trump – vel at mærke uden genidentifikation i de efterfølgende uger,” siger lektor Frederik Hjorth, der er én af forfatterne bag studiet. De andre er Gregory Eady, adjunkt på Institut for Statskundskab og Peter Thisted Dinesen, professor på University College London og Institut for Statskundskab.

Forskernes fund indikerer, at der er grænser for partiloyalitet:

”Et voldeligt angreb på demokratiske institutioner sætter grænser for partiloyaliteten, selv blandt kernetilhængerne. Der er altså en målbar omkostning ved at opmuntre til eller selv udøve politisk vold,” vurderer Frederik Hjorth.

Få vender tilbage

Til grund for undersøgelsen ligger paneldata fra en stor gruppe amerikanske Twitter-brugere. Disse data viser, at et betydeligt antal republikanere fjernede deres sympatierklæringer til partiet og Donald Trump efter stormen på Kongressen.

Resultaterne bidrager på flere niveauer til forståelsen af, hvordan voldelige politiske protester påvirker politiske identiteter og adfærd.

”Vi ser blandt andet, at reaktionerne på optøjerne i 2021 ikke blot var lokale men nationale, og at de fortsatte i tiden umiddelbart efter angrebet på Kongressen. I de to efterfølgende måneder var det kun et lille antal bortskræmte republikanere, der igen offentligt identificerede sig med partiet,” forklarer Gregory Eady.

Godt nyt for demokratiet

Studiet af republikanernes reaktion på angrebet på Kongressen er opmuntrende nyt for demokratiet, mener Peter Thisted Dinesen.

”Politisk vold bliver brugt mange steder i verden – men den kan have omkostninger i form af demobilisering af partisoldater,” konstaterer Peter Thisted Dinesen.

Han understreger dog samtidig, at der kan være andre hensyn, som fortsat vil få folk til at bruge politisk vold.

”Radikaliserede partimedlemmer, ligesom dem, der angreb Kongressen, kan vælge at ty til vold ud fra egne interesser – uanset hvordan det måtte skade partiet. Vores studie afdækker ikke alle aspekter af politisk vold – men det bidrager til at øge den samlede forståelse af, hvad der tiltrækker eller frastøder folk fra partier,” slutter Peter Thisted Dinesen.

Læs mere om studiet i denne forskningsartikel, der er udgivet i American Political Science Review.

Kontakt

Frederik Hjorth
Lektor
Institut for Statskundskab
Mail: fh@ifs.ku.dk
Mobil: 26 27 24 41

Gregory Eady
Tenure Track adjunkt
Institut for Statskundskab
Mail: gregory.eady@ifs.ku.dk

Peter Thisted Dinesen
Professor
University College London og
Institut for Statskundskab
Mail: ptd@ifs.ku.dk
Mobil: 30 24 00 60

Simon Knokgaard Halskov
Presse- og kommunikationsrådgiver
Det Samfundsvidenskabelige Fakultet
Mail: sih@samf.ku.dk
Mobil: 93 56 53 29

Emner

Læs også