Klimaforandringerne kalder på en stærkere stemme til de unge

Demokrati er en levende størrelse, der hele tiden udvikler sig. Det samme gør de grundlæggende rettigheder, der ikke er fasttømrede størrelser, selvom mange af os tit tager dem for givet. Ser vi f.eks. på retten til at stemme, så har vores vurdering af, hvem der er egnede og modne til at blive lukket ind i stemmeboksen ændret sig over tid.

Tidligere spillede økonomi og køn en rolle for, hvem der kunne stemme. Siden anden verdenskrig har der været særlig fokus på alder, og den er kun gået en vej – nedad.  Særligt det ansvar, som de unge tog i modstandsbevægelsen, siges at have haft en stor betydning for, at ungdommen fik tilkæmpet sig retten til at benytte den grundlæggende rettighed, som valgretten er.

Med klimaforandringernes indtog ser vi igen en aktivisme blandt de unge:  

- Selvom de unge under 18 år ikke kan stemme, ser vi, at deres handlinger spiller en stor rolle i vores demokrati. De gør brug af klassiske demokratiske værktøjer, når de klimamarcherer, danner grønne foreninger og bruger medierne til at råbe op om klimakrisen. Ved det seneste valg så vi, hvordan de lykkedes med at påvirke deres ældre, stemmeberettigede medborgere og politikerne, siger ph.d.-studerende Annemette Fallentin Nyborg.

Ved valget i 2019 lykkedes det de unge under 18 år at være med til at gøre valget til Danmarks første klimavalg, og deres deltagelse kan måske bane vejen for, at de også kan tilkæmpe sig en formel demokratisk stemme:

-Der er særlige argumenter for at lytte til de unge i klimakrisen. Jo yngre du er, des kraftigere vil klimaforandringer og den grønne omstilling komme til at have indflydelse på dit liv. Valgalderen er ikke højt på dagsordenen lige nu i Danmark, men i andre lande diskuteres det faktisk at nedsætte valgalderen blandt andet i lyset af klimaforandringer, siger Annemette Fallentin Nyborg.

Unge og ikke-fødtes rettigheder

Men det er ikke kun valgretten, der kan være under forandring. Kigger vi på domstolen, så er retten til at få sin sag prøvet ved en domstol også under pres fra klimaforandringerne. Vi ser f.eks. grupper af unge, der kæmper for deres egne og andres rettigheder i retssalene:

- Siden det seneste valg i Danmark har vi set unge europæere sagsøge stater for manglende klimahandling. Deres argument er, at deres ret til et sundt liv bliver krænket af staternes udledning af drivhusgasser, fortæller Annemette Fallentin Nyborg. 

Det tydeligste eksempel er en verserende sag ved den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Her har seks børn og unge fra Portugal sagsøgt 33 europæiske stater, herunder Danmark for at have for uambitiøse klimamålsætninger til at kunne nå Parisaftalens mål.

Det nye ved retssagerne er, at klimaretssagerne har et længere tidsperspektiv, end politikerne og domstolene er vant til at arbejde med. I nogle af sagerne forsøger de unge at varetage rettigheder for børn, der endnu ikke er født:

I det hele taget udfordrer klimaforandringerne vores grænse for, hvem vi inkluderer i vores konstitutionelle demokrati.

- Klimaforandringerne er uigenkaldelige og skaderne bliver kraftigere med tiden. Derfor giver det mening at give en stemme til fremtidens generationer. For retssystemet er det en finurlig opgave at inkludere ikke-fødte mennesker, men der er gode grunde til at gøre det i lyset af klimaforandringerne.  I det hele taget udfordrer klimaforandringerne vores grænse for, hvem vi inkluderer i vores konstitutionelle demokrati. Vi ser det ikke i Danmark endnu, men i andre lande diskuteres der fx også at sikre dyr og økosystemer politisk indflydelse eller repræsentation gennem andre, siger Annemette Fallentin Nyborg.

Hun giver et eksempel fra Storbritannien, der i nogle år har arbejdet på at oprettet en slags ombudsmand, der skal varetage fremtidige generationers interesse. I den norske forfatning står der, at naturens ressourcer skal disponeres på en måde, at “etterslekten” også kan leve i et sundt miljø. I Tyskland har forfatningsdomstolen pålagt politikerne at fremlægge nogle mere ambitiøse reduktionsmål på kort sigt. Det skal de gøre for at sikre, at fremtidige generationer også får en bid af de resterende drivhusgasser og får mulighed for at leve et liv med en vis grad af frihed: 

- Vi har altid diskuteret, hvem der skal høres i demokratiet, og hvem der skal sikres politisk indflydelse. Historisk set har samfundet stort set kun udvidet, hvem vi lukker ind i stemmeboksen, og hvem vi har givet rettigheder, og vi har helt sikkert ikke set det sidste, slutter Annemette Fallentin Nyborg.

Den frie valgret er folkestyrets fundament. Demokratiet sikres – foruden grundloven – også af valgloven. Skulle dyr, fremtidige generationer og hele økosystemet tilskrives en valgret eller andre rettigheder i Danmark, så vurderer Annemette Fallentin Nyborg, at det vil kræve en grundlovsændring.