Verden har fået langt flere søer

Når bakterier og svampe mæsker sig i døde dyr og planter på bunden af en sø, frigiver de en masse gasser som CO₂, metan og lattergas. En del af dem ender i atmosfæren. Søer fungerer på den måde som driftige fabrikker for drivhusgasser. Faktisk står verdens ferskvandssøer sandsynligvis for, hvad der svarer til en femtedel af al fossil CO2-udledning til atmosfæren. Og prognosen lyder, at klimaforandringerne vil få søerne til at frigive endnu mere drivhusgas.

Det er blot en af grundene til, at det er vigtigt at have styr på, hvor mange og hvor store søerne er, og hvordan de udvikler sig. Det har vi dog hidtil ikke haft. Men nu har forskere fra bl.a. Københavns Universitet udarbejdet et mere præcist og mere detaljeret kort over verdens søer, end der har eksisteret før. Forskerne har kortlagt 3,4 millioner søer og deres udvikling gennem de sidste fire årtier ved hjælp af satellitbilleder i høj opløsning kombineret med kunstig intelligens.

Kortlægningen viser, at det globale søareal mellem 1984 og 2019 er vokset med godt 46.000 km² – det vil sige lidt mere end Danmarks samlede areal.

”Der er sket store og hurtige ændringer med søerne de seneste årtier, og det påvirker såvel drivhusgasregnskabet som økosystemerne og adgangen til vandressourcer. Nu, hvor vi kender søernes omfang og dynamikker, kan vi bedre beregne fx hvor meget CO₂, de potentielt udleder,” siger Jing Tang fra Biologisk Institut, adjunkt og medforfatter på studiet, der er udgivet i Nature Communications.

Ifølge studiets beregninger er CO2-udledningen fra søer årligt øget med 4,8 teragram (10^12, billioner) CO₂ i perioden – det svarer til, hvor meget Storbritannien øgede sin CO2-udledning med i 2012. 

Små søer, store CO₂-udledninger

Det er især små søer (<1 km²), som der er kommet flere af siden 1984. Og små søer er særlig vigtige, bl.a. fordi det er dem, der udleder mest drivhusgas set i forhold til deres størrelse, påpeger forskerne. Selvom de små søer kun udgør 15% af det samlede søareal, står de for 25% af CO₂-udledningen og 37% af metanudledningen. Derudover bidrog de små søer med hhv. 45% og 59% af søernes samlede øgning af CO2- og metanudledning i perioderne 1984-2019.

”Små søer udleder en uforholdsmæssig stor mængde drivhusgasser, fordi de typisk ophober mere organisk stof, som bliver omdannet til gasser, og fordi de ofte er lavvandede, og gasserne derfor nemmere når til overfladen og videre ud i atmosfæren,” forklarer Jing Tang og fortsætter:

”Samtidig er de små søer meget mere følsomme over for klima- og vejrændringer og menneskelige forstyrrelser og har derfor ekstreme variationer i deres størrelse og vandkemi. Derfor er det vigtigt at få dem identificeret og kortlagt, men også mere krævende – det har vi heldigvis været i stand til her.”

Kortlægningen afslører også, at der er to væsentlige årsager til de mange nye søer: klimaforandringer og menneskelige aktiviteter. Godt halvdelen af areal-øgningen udgøres af reservoirer – altså kunstige søer. Den resterende halvdel er primært søer skabt af smeltede gletsjere eller tøende permafrost.

Nye tal sendt til FN

Ifølge forskerne giver det nye datasæt en vifte af anvendelsesmuligheder både regionalt og globalt. 

”Jeg har sendt vores nye estimater over udledningen af drivhusgasser til de folk, der udregner det globale CO2-budget, og som står bag FN’s IPCC-rapporter om klimaet. Jeg håber, de vil inkludere dem, når de opdaterer deres tal over den globale CO2-udledning,” siger Jing Tang.

Hun tilføjer:

”Derudover kan datasættet fx bruges til at lave bedre estimater af vandressourcerne i ferskvandssøer og til bedre at kunne vurdere risikoen for oversvømmelser, men også til bedre forvaltning af søer – for søarealet vil også påvirke biodiversiteten.”