Farver er store miljøsyndere: Sådan kan vi gøre lilla mere grøn

Tænker du nogensinde over, hvor den blå farve på dine jeans egentlig kommer fra? Eller de pink nuancer i din kosmetik? Eller lakken på din cykel?

Farveindustrien er en gigant, der omsætter for et trecifret milliard-beløb årligt. I 99 procent af tilfældene er farverne på tingene rundt om os fremstillet syntetisk. Langt de fleste af dem er baseret på råolie og bliver til i yderst miljøskadelige processer.

Og de naturlige farvestoffer, der findes, er heller ikke uproblematiske. For de er trukket direkte ud af planter, træer og insekter, og det kræver masser af plads og naturressourcer at få farve nok til at mætte markedet. Derudover er det begrænset, hvilke farvenuancer, man kan finde i naturen.

Men der er måske en smartere og langt mere bæredygtig måde at skaffe os mennesker farver til hele paletten på. Den har et par forskere fra Københavns Universitet sat sig for at kigge nærmere på sammen med den danske virksomhed Octarine Bio.

”Hvis vi i stedet for at bruge råolie eller lægge beslag på store arealer, kan efterligne naturens måde at lave farver på, kan vi bane vejen for en langt mere bæredygtig farveindustri. Det vil vi her forsøge at gøre. Vi vil udvikle biobaserede farver på en ny måde – nemlig ved at flytte dannelsen af farver i naturen over i en tank med gær,” siger Elizabeth H. J. Neilson fra Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet.

Sådan vil de kopiere naturen

I naturen laver planter, bakterier og andre organismer en enorm vifte af kemiske stoffer, hvor en af funktionerne er at danne bestemte farver. Processen i naturen foregår dog oftest ret langsomt. Derfor er idéen at flytte produktionen af de kemiske stoffer over i en anden type levende organisme.

”Vi kan kopiere naturen ved at putte bestemt enzymer fra planter eller mikroorganismer ind i gær. Gæren vil fungere som en værtsorganisme for dannelsen af de kemiske stoffer. Med gær som vært kan vi fremstille det kemiske stof mere effektivt og dermed i en større mængde, end hvis det foregik i planter,” forklarer Elizabeth H. J. Neilson.

Den anden store fordel er, at det er nemt at kultivere gær i stor skala.

”I stedet for at plante hektarer af træer kan vi bare putte noget gær i en stor fermenteringstank. Her vil gæren producere stoffet, som man så ret simpelt kan trække ud. Vi ved, at det fungerer, men udfordringen bliver nu at få den biologiske proces til at fungere effektivt nok til, at produktionen kan skaleres op,” siger Nick Milne, videnskabelig chef og medstifter af Octarine Bio, der er en førende dansk platformsvirksomhed inden for syntetisk biologi.

Vi mangler lilla, pink og blå

Anden fase af projektet er at manipulere den biosyntetiske proces, sådan at man kan producere nye kemiske stoffer, der danner nye farvenuancer.

Hvor røde, gule og grønne farvetoner er udbredte i naturen, er mange af de farver, vi bruger i produkterne i vores dagligdag, en sjældenhed. Det gælder især lilla, pink og blå nuancer.   

”Der er et stort hul i markedet for naturlige farvestoffer. Så det problem, vi vil tackle er: Hvordan skaber vi naturlige farver, men på en bæredygtig måde, som samtidig passer ind i det farvespektrum, som er svært at finde i naturen. De kemiske forbindelser, som vi her vil arbejde med, opfylder alle tre kriterier og de kan nemt integreres i vores eksisterende fremstillingsproces,” siger Nick Milne.

Farver med flere funktioner

Endemålet er dog ikke alene at fabrikere farvestoffer, men såkaldte bioaktive farver – altså farver med flere funktioner. De kemiske stoffer fra naturen, som projektet 

vil beskæftige sig med, stammer fra stoffet tryptamin. Og stofferne har en lang række ekstra egenskaber ud over at danne farver. Bl.a. er de antibakterielle, antivirale og kan sågar bekæmpe cancer.

”I de samme kemiske forbindelser er der fra naturens side indbygget en masse smarte funktioner, som organismer bruger til at overleve med. Hvis vi lykkes med projektet, kan vi mennesker som bonus få udnytte nogle af disse nyttige egenskaber,” siger Elizabeth H. J. Neilson, som i sin daglige forskning specialiserer sig i netop at forstå hvordan stofferne bliver til, og hvorfor de virker, som de gør.     

Nick Milne tilføjer:

”Man kan som eksempel forestille sig et stykke sportstøj, som har fået sin farve på en miljøvenlig måde og samtidig er bakteriedræbende. Men der er et væld af kommercielle anvendelsesmuligheder også inden for medicinalindustrien og fødevareindustrien.”  

Projektet vil løbe over de kommende tre år og er støttet af Innovationsfonden med en erhvervs-ph.d.bevilling.