Termitter skal lære os at dyrke supersvampe

Termitter er mere end bare skadedyr. I Afrika og Asien har termitter faktisk ernæret sig som avancerede landmænd i 30 millioner år. Som noget ret unikt i naturen dyrker de svampe udelukkende med det formål at spise dem, og gennem evolutionen har de optimeret svampen til at blive den ideelle fødekilde.

”Svampe er generelt en god proteinkilde – og vi har brug for bæredygtige proteinalternativer til kød. I dag findes der dog kun relativt få typer spisesvampe på markedet, og de dyrkes primært fordi de er lette at dyrke og ikke på grund af deres nærings- og sundhedsværdi. Men her har vi en svamp, der allerede er blevet optimeret naturligt til at være en ideel fødekilde for dyr og af den grund også har høje kvaliteter som fødekilde for os mennesker,” siger professor Michael Poulsen fra Biologisk Institut på Københavns Universitet.

Derfor vil han og en gruppe forskerkolleger nu gå i gang med at finde ud af, hvad der skal til for at sætte disse svampe af slægten Termitomyces i produktion som menneskeføde – altså uden termitternes indblanding. Det er nemlig ikke muligt i dag. Michael Poulsen har netop modtaget en bevilling fra Danmarks Frie Forskningsfond til dette formål.

Poder svampen med fæces

Termitomyces-svampen indgår i et symbiotisk forhold med sin vært, termitterne. Det foregår kort fortalt ved, at termitterne samler dødt plantemateriale som blade, træ og græs, gumler på det, lader det i halvfordøjet form passere tarmen for så at udskille det som afføring inde i boet.

Herinde, i specialdesignede kamre med nøje regulerede temperatur- og fugtighedsforhold, holder termitterne sine svampehaver. Termitterne spreder afføringen ud over svampen, som nedbryder plantematerialet og dermed vokser, og termitterne æder så svampen, som deres eneste fødekilde.

Men disse svampe er ikke kun guf for termitter. Når svampens paddehatte vokser frem én gang om året, bliver de indsamlet og solgt som en dyr delikatesse på kinesiske markeder, og i landdistrikter i Sydøstasien og Afrika er de en vigtig fødekilde. Det er der gode grunde til, forklarer Michael Poulsen:

”Svampene indeholder mere protein end kylling og planter som soja, majs og ærter, de har en bedre aminosyre-sammensætning og indeholder derudover en lang række sundhedsfremmende vitaminer. Ernæringsmæssigt ligger de altså i den høje ende – og så smager de i øvrigt godt. Men lige nu, hvor de ikke kan dyrkes væk fra termitværten, kan de kun spille en begrænset rolle som kost for mennesker.”

Vil genskabe forhold i termitbo

Forskerne vil i projektet gå af to spor:

”Lige nu er vi i stand til at dyrke svampemycelium i lille skala, men uden paddehatte. Vi vil se, om vi kan opskalere produktionen i en grad, så det bliver rentabelt. Idéen er at dyrke svampene på plantesubstrater, som alligevel er til overs – i Danmark kan det være træflis eller halm, som ender med at blive brændt af. På den måde kan vi potentielt omsætte noget af dette materiale til svampe-biomasse, som kan spises enten af os eller af dyr i landbruget,” forklarer Michael Poulsen.

Men sideløbende vil forskerne undersøge, hvad der skal til for at få paddehattene til at vokse frem.

”Den anden vej, vi vil gå, er at forstå, hvilke processer der sker i naturen, når paddehatten skyder frem. Vi vil prøve at genskabe de samme forhold, som er tilstede i termitkolonien – i form af temperatur, fugtighed, CO₂, sammensætning af plantebiomasse m.m. Samtidig vil vi kigge på hvilke gener, der er udtrykt i svampene, når de laver paddehattene. For hvis vi bedre forstår, hvad biologien er, kan vi bedre efterligne de forhold i laboratoriet, som paddehatte kræver,” siger Michael Poulsen.

Han pointerer, at en produktion af Termitomyces-svampe først og fremmest ville have høj markedsværdi som en alternativ proteinkilde. Derudover kunne en storskala-produktion have en effekt på samfundsøkonomien i de dele af verden, hvor svampene vokser naturligt, men hvor befolkningen er begrænset til at indsamle dem fra termitkolonier.