Dansk supercomputer kan forudsige, hvem der får dødelig kræft

Ondt i maven, vægttab, diabetes. Det er nogle af symptomerne på kræft i bugspytkirtlen, der er en relativ sjælden, men oftest dødelig kræftsygdom.

Hvert år bliver cirka 1.000 danskere ramt, og tallet er stigende.

Kræftsygdommen er vanskelig at forudsige, fordi symptomerne er ret almindelige, som overlapper med mange andre mere fredelige sygdomme, og kun cirka 10 procent af patienterne er i live, fem år efter de har fået diagnosen.

Nu viser nyt internationalt studie med hjælp fra Københavns Universitet, at man bedre kan forudsige hvem der er i høj risiko for at blive ramt af sygdommen.

”Hvis man kan opdage sygdommen tidligt, er det ofte muligt at operere og forlænge patienternes liv. Vi har trænet en supercomputer til at kigge på millioner af danskeres sundhedsdata og finde de faktorer, der bidrager til at øge risikoen for bugspytkirtelkræft. Med vores nye algoritme er det muligt at få de rigtige mennesker til scanning i tide,” fortæller studiets ledende forfatter og professor Søren Brunak fra Novo Nordisk Foundation Center for Protein Research ved Københavns Universitet.

Undersøgt millioner af menneskers sygdomshistorik

I studiet har forskerne undersøgt mere end 6,5 millioner danskeres sygdomshistorie siden 1977 og bedt computeren om at lede efter mønstre i registrene hos dem, der senere får konstateret bugspytkirtelkræft.

Det særligt unikke ved studiet er, at forskerne også har trænet computeren på amerikanske sundhedsdata. De har brugt data fra cirka tre millioner amerikanere, og computeren identificerede meget lignende mønstre, der ledte til bugspytkirtelkræft senere, som den havde set på de danske sundhedsdata.

”Vi tager simpelthen hele din sygdomshistorie og ordner alle diagnoser efter, hvornår du har fået dem. Så beder vi computeren undersøge, hvilken sygdomshistorik, der senere kan føre til bugspytkirtelkræft. Dem har vi så sammenlignet algoritmen på tværs af to forskellige lande, og det styrker vores fund,” siger Søren Brunak.

”Derudover har computeren ikke fået nogle hints til, hvad den skulle kigge efter. Det kalder man ikke-hypotesedrevet forskning, vi har ikke puttet noget i med hånden” forklarer Søren Brunak.

Supercomputer fandt nye risikofaktorer

Studiet, der er udgivet i det anerkendte tidsskrift Nature Medicine, er foretaget i samarbejde med forskerkollegaer på Harvard University.

De to førsteforfattere fra Københavns Universitet, Davide Placido og Jessica Xin Hjaltelin, fortæller, at de faktorer som supercomputeren fandt, også inkluderer kombinationer af de 16 kendte faktorer, som tidligere er identificeret som relateret til bugspytkirtelkræft.

”Vores algoritme baserer sin forudsigelse på kombinationer af risikofaktorer, som fx type 2-diabetes og kronisk pancreatitis. De er ikke nødvendigvis de samme for alle personer. Ud over disse kendte faktorer, har modellen også peget på andre sygdomme og symptomer i fordøjelsessystemet såsom galdestenssygdom, mavekatar, halsbrand og sure opstød,” siger Davide Placido og Jessica Xin Hjaltelin, der er henholdsvis PhD studerende og adjunkt ved Novo Nordisk Foundation Center for Protein Research ved Københavns Universitet.

”Studiet fortæller ikke noget om selve behandlingen, men det er vores håb, at den kan benyttes af læger/sundhedssystem til at screene patienterne i fremtiden.”

Læs hele studiet ’A deep learning algorithm to predict risk of pancreatic cancer from disease trajectories’ her.