Fysisk træning booster motorisk indlæring - og du glemmer ikke hvad du har lært

Før violinisten stemmer sit instrument og kirurgen stiller sig ved træningsbordet, for at lære de færdigheder, der kræves af en ny symfoni eller operation, kan de med fordel hoppe en tur på cyklen eller i løbeskoene. Og når de så har øvet sig i det nye, er der god grund til at finde træningstøjet frem igen.

For det at være fysisk aktiv og få pulsen op har nemlig den lykkelige bivirkning, at det forbedrer vores evne til indlæring, ved at øge hjernens evne til at huske.

I et nyt studie har forskere fra Institut for Idræt og Ernæring nu vist, at denne virkning også gør sig gældende for motoriske færdigheder, også kendt som den motoriske hukommelse. Det er denne form for hukommelse, der giver os evnen at huske, hvordan vi cykler, kører bil og snører vores sko, nærmest per automatik.

Før eller efter er godt, både-og er bedst

”Vores resultater viser, at der er en klar effekt over hele linjen. Hvis man træner inden færdighedsindlæring, vil man forbedre sig, og huske det man har lært bedre. Det samme gør dig gældende, hvis man træner efter indlæringen. Men den største effekt får man, hvis man træner både før og efter, viser vores forskning”, siger ph.d, Lasse Jespersen, der er førsteforfatter til studiet.

Konkret ser forskerne en forbedring på ca. 10% i evnen til at huske de indlærte motoriske færdigheder, når forsøgspersonen træner enten før eller efter en øvelse, mens effekten kan forstærkes ved at træne på begge tidspunkter.

”Men man kan dårligt gå galt i byen, hvis man tænker noget fysisk træning ind, så vil man få gavnlige effekter. Og det skyldes efter alt at dømme, at fysisk aktivitet øger hjernens evne til at forandre sig, hvilket er en forudsætning for at huske,” forklarer medforfatter Jesper Lundbye-Jensen, der leder instituttets sektion for bevægelse og neurovidenskab.

Effekten gælder for alle mennesker, børn, unge og ældre voksne, men måske kan særligt de, der jævnligt har brug for at lære nye færdigheder have gavn af den nye viden, pointerer forskerne. Det samme gælder mennesker, der er i genoptræning efter at have mistet deres førlighed.

Nej tak til gamere og musikere

I studiet undersøgte forskerne forsøgspersonernes adfærd og præstationer, mens de gennemgik et af fire mulige scenarier.

Først blev der enten hvilet eller trænet moderat på cykel, så blev de udsat for en finmotorisk øvelse i form af et simpelt computerspil, der med et lille apparat på fingerspidserne udfordrede og øvede deltagernes motoriske fingerfærdigheder.

Dernæst skulle de enten træne hårdt på en fitness cykel eller hvile. Der var således én gruppe der hvilede både før og efter, én der trænede begge gange og to der trænede én gang, enten før eller efter. Efter syv dage blev deres færdighedsniveau og hukommelse testet igen for at vurdere om det sad fast.

I forskningsprojektet indgik 67 forsøgspersoner. For at sikre sammenligneligt data var de alle unge mænd mellem 18-35 som ikke var hæmmet hverken fysisk eller mentalt på måder, der kunne begrænse deres førlighed.

Som et lidt usædvanligt kriterie blev også professionelle musikere og gamere sorteret fra som mulige deltagere.

”Mennesker som har meget erfaring med motoriske færdigheder starter simpelthen på et andet niveau. Selvom de øvelser som indgik i forskningsstudiet er ukendt for alle, så ville deltagelse af eksperter ændre på udgangspunktet. Men det betyder ikke, at de ikke kan have gavn af de effekter, vi har vist. Det er snarere tværtimod og det kunne være spændende at undersøge i et senere studie, hvordan træning påvirker folk på eliteniveau rent finmotorisk,” siger Lasse Jespersen.

En hjælpende hånd til mennesker i genoptræning

Den øgede effekt af den motoriske indlæring er noget alle mennesker kan få gavn af. Ofte fremhæves børn, der jo er ved at udvikle deres motoriske evner, og tidligere studier med pianister har allerede vist, at også mennesker ekstraordinære finmotoriske evner har gavn af træning.

Men også i den anden ende af de skalaer kan den nye viden sætte et vigtigt aftryk. Hos mennesker, der skal genvinde førligheden efter fx en ulykke.

”Typisk er genoptræning fordelt mellem to eller tre forskellige fagligheder. Det kan i praksis betyde, at hr. Jensen den ene dag har fysisk træning med en fysioterapeut, den næste er det det motoriske med en ergonom, og så kan tredjedagen gå med at træne de kognitive evner sammen med en psykolog. Vores forskning viser, at det kan være klogt at planlægge genoptræningen, så de områder tænkes sammen, fordi det kan give en synergieffekt, at placere dem sammen,” forklarer Jesper Lundbye-Jensen, der pointerer:

”Det er ofte et hårdt arbejde at komme tilbage, så 10% højere effektivitet kan betyde meget for mennesker i den situation.”

Forskerne håber på sigt, at kunne give sådanne anbefalinger mere ammunition med et langtidsstudie, hvor mere varige effekter kan måles. I et længere studie ville forskerne også kunne undersøge, om de effekter studiet har observeret, bliver endnu større over en længere forsøgsperiode.

Studiet er en del af Center for Holdspil og Sundhed og er finansieret af Nordea-fonden og Kulturministeriet.