Myten om junkfood-spisende gamere handler faktisk om social sult – og om køn

Karikaturen er velkendt; fejlernærede, bebumsede og med fedtede pizzafingre på tastaturerne, sidder de limet til skærmen, omgivet af skrald og colaflasker.

Den stereotypiske ”computerspilsnørd” er både usund og udfordret, når det kommer til rydelighed og renlighed. Og fordommene om gamere holder faktisk stik et stykke af vejen, men måske ikke helt af de grunde, vi troede. Det viser ny forskning i gamernes hverdagsliv.

”Når gamere har de madvaner, som de har, er det faktisk fordi, de er sociale væsner. Bor de sammen med andre, vil de prioritere samværet omkring maden og ofte gøre noget ud af madlavningen. Gør de ikke det, men bor alene, som en stigende antal af danskerne gør, så gælder det ofte om hurtigt at få måltidet overstået, så de kan komme videre til at være sociale med vennerne online,” forklarer Thomas Skelly fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi.

Sammen med forskerkollegaen Kristian Haulund Jensen fra Psykologisk Institut ved Aarhus Universitet, har han i en ny forskningsartikel gennemgået den eksisterende forskning på området, og siden kombineret det med egne data fra 14 unge gamere, gennem dagbogslogs, kvalitative interviews, og fokusgrupper.

Det nye studie når frem til, at den vigtigste styrende faktor, når de unge afgør, om næste måltid er en frysepizza fra Netto eller den hjemmelavede simreret, det er, om den mest tillokkende sociale aktivitet findes i forbindelse med madlavningen og måltidet eller online i spillet, der venter.

Dertil kommer et markant skel mellem de mandlige og kvindelige gamere. Det vender vi tilbage til.

Tidligere forskning har glemt hverdagen

Den tidligere forskning i emnet har, ifølge forskerne, været mangelfuld, fordi et overdrevet fokus har været på såkaldte LAN-fester, hvor computerspillere mødes og spiller sammen i store eller små grupper.

”De fleste har forskellige madvaner til hverdag og fest, og sådan er det også i gamer-kulturen. Til hverdag er gamerne, som andre unge mennesker, også til en vis grad styret af et behov for hurtig mad, men når de mødes til store events, er der nogle usunde madvaner indbygget i kulturen, som gerne skylles ned med energidrikke og sodavand. Og det er i høj grad her, stereotyperne stammer fra,” forklarer Kristian Haulund Jensen.

Derfor vil forskerne gerne skelne mellem to typer af mad i forståelsen af gamernes madkultur - ”gamermad” og ”gaming mad”.

Den første type er stærkt forbundet med sociale gamer events, som de såkaldte LAN-fester. Her bliver indtaget af junkfood, ifølge forskerne, en symbolsk handling.

”Det her overdrev af pizza, chips og cola osv. Indgår som stærke symboler i en form for fejringsritual af gaming-kulturen. Men denne rituelle junkfood-spisning er altså stærkt forbundet med stereotypen om den usunde gamer, selvom det ikke er et hverdagsfænomen, viser vores gennemgang af den tidligere forskning,” siger Thomas Skelly.

Forskerne forslår derfor et andet udtryk: ”gaming mad,” som dækker over de madvaner, gamere har i hverdagen. Her er der måske tale om ”fastfood”, fordi hastigheden kan være afgørende.

”Er prioriteten at komme tilbage til det sociale samvær med vennerne inde i et onlinespil, skal det gå hurtigt, men det behøver ikke nødvendigvis at være ”junkfood” – en rugbrødsmad er også hurtig mad,” forklarer Thomas Skelly.

”Fastfood”-rugbrødsmadder og rene hjem hos kvinderne

Alligevel ser forskerne et mønster i forhold til, om den valgte, hurtige ”gaming mad” er sund eller usund, men det drejer sig mere om køn end om gamer-kultur.

Der er markant forskel på de normer, som de mandlige og kvindelige gamere har, angående den mad, de spiser. Ifølge forskerne stemmer det nogenlunde overens med kønnenes madvaner i andre sammenhænge. Det samme gælder prioritering af husholdning, som rengøring.

”Kvinderne i vores deltagergruppe udviste langt mere bevidsthed om sundheds- og husholdningsidealer end mændene. Her er den type hensyn vigtige i hverdagens tidsregnskab, hvor de for de mandelige gamere ofte ikke spiller nogen nævneværdig rolle,” siger Kristian Haulund Jensen.

Han mener, forskellen blandt andet skyldes, at samfundet stiller større krav til kvinders kroppe, udseende og hjem, som forventes at være præsentable, på de områder. Derfor medfører det en helt anden form for skam blandt kvinder at blive set på som usund eller urenlig.

”Så hvor mænd er mere tilbøjelige til at opsøge en tilfredsstillelse i junkfood fra tankstationen og lade skraldet ligge, så tager kvinderne måske i stedet en rugbrødsmad fra køkkenet og rydder op bagefter,” siger Kristian Haulund Jensen.

Ifølge forskerne er det, som giver gamer-kulturen sit rygte, med andre ord mere, at gaming har været præget af et flertal af drenge og mænd (især tidligere), end noget, som er bærende for kulturen. I hvert fald når vi ser på hverdagslivet.

”Ved de store begivenheder, som LAN-fester, er der nogle andre mekanismer på spil. Her kan den store overvægt af mandlige gamere have skabt nogle traditioner, som bliver gældende for hele miljøet. Også dets madkultur, men hvis man forstiller sig en stor LAN-event, kun med kvindelige gamere, så er det nærliggende at tro, at det ville se anderledes sundt ud mellem computer-rækkerne, ” siger Thomas Skelly.