Eske Willerslev opdagede, at to gram jord kan fortælle os, hvordan fortiden ser ud. Det kan vi bruge i fremtiden

Det var efterår, og en ung, specialestuderende Eske Willerslev kiggede ud ad vinduet. Han og hans studiemakker Anders Hansen kunne ikke få fat på dyrebare og sjældne gamle knogler og havde brug for at finde på et andet materiale til DNA-analyser, de kunne bruge i deres afhandling.

Heldigvis. For ellers havde Eske måske aldrig lagt mærke kvinden, der gik tur med sin hund, og som ikke samlede dens hundelort op.

”Der er DNA i det hele. Efterårets blade, hundelorten, jorden. Så jeg spurgte mig selv: Hvad sker der med DNA’et? Kunne man forestille sig, at det blev i jorden?” siger Eske Willerslev, der i dag er professor på Globe Instituttet på Københavns Universitet.

På det tidspunkt var det en vild tanke, men Eske Willerslev holdt fast i den, og det førte til opdagelsen af, at man kan udvinde både nutidigt og fortidigt plante- og dyre DNA direkte fra jorden. Det endte med at blive et af Eske Willerslevs største videnskabelige gennembrud – og det, der førte til etableringen af forskningsfeltet Environmental-DNA (eDNA).

”eDNA er i dag anerkendt i hele verden. Det gør indsamlingen af data meget billigere, hurtigere, mere følsom og meget mere standardiseret. Det betyder, at data bliver sammenlignelige, og at vi derfor meget bedre kan monitorere biodiversitet i hele verden,” siger han.

DNA fra et helt økosystem

Metoden betyder rent praktisk, at man med par et par gram jord eller en lille vandprøve kan aflæse både fortidigt og nutidigt DNA i et helt økosystem, altså alt fra bakterier til svampe, dyr og planter, uden at man behøver at finde synlige rester efter for eksempel planterne og dyrene.

”Man ser ikke dyret, men det har alligevel afgivet DNA til sine omgivelser, for det gør alle levende organismer. Det betyder, at man kan få fat i DNA’et, uden at man behøver at finde en helt specifik frø,” forklarer Eske Willerslev.

eDNA’et kan fortælle, hvor arter, altså for eksempel planter og dyr, levede før i tiden, og det kan give os en detaljeret forståelse af, hvordan økosystemer har set ud, en viden som kan vise sig værdifuld i forhold til fremtidens fødevarer og landbrug.

”Ved hjælp af gammelt eDNA kan vi se, at arter i fortiden har haft andre egenskaber og har været sammensat på helt andre måder, end de er i dag. Dette gør det svært at forudsige, hvordan fremtidens økosystemer vil udvikle sig, men samtidig giver viden om fortidens tilpasninger os indsigt, der kan bruges til at håndtere nogle af de store udfordringer, klimaforandringer medfører. Med eDNA mener vi at kunne adressere to af de største problemer, verden står overfor: fødevaresikkerhed og biodiversitet.”

Netop på grund af det store videnskabelige gennembrud og det forskningsfelt, der er vokset ud af det, modtager Eske Willerslev i dag en stor videnskabelig anerkendelse med Villum Fondens Villum Kann Rasmussens Årslegat. Legatet på 5 mio. kr. bliver uddelt for at anerkende en særlig værdifuld indsats inden for teknik og naturvidenskab.

”Jeg er vildt glad for at modtage Årslegatet. Jeg har modtaget internationale priser før, men det er noget helt særligt, når man bliver hyldet af sine egne. Det er en meget fornem pris, og jeg er meget stolt over det,” siger Eske Willerslev og tilføjer:

”Sådan en pris bliver ikke bare givet til mig, men den bliver også givet til alle de mennesker, jeg arbejder sammen med omkring eDNA. Videnskab er en team-effort.”

Der er DNA i det hele. Efterårets blade, hundelorten, jorden. Så jeg spurgte mig selv: Hvad sker der med DNA’et? Kunne man forestille sig, at det blev i jorden?

Størstedelen af pengene fra legatet kan gå til forskning, der ikke er bundet op på et bestemt område eller bevilling. Og det er netop det, der er glæden ved den slags pris, fortæller Eske Willerslev.

”Når pengene ikke er bundet op på noget specifikt, giver det en ret unik mulighed for at efterfølge en idé, som der endnu ikke er taget hul på, og det er lige præcis det, de her penge skal gå til.”

500.000 af legatet er en personlig pris, der går til Eske Willerslev, og de skal bruges til noget helt andet end forskning. Næsten altså.

”Jeg har købt 34 hektarer jord og et hus i Sverige, og mon ikke nogle af pengene skal bruges der,” siger han og tilføjer:

”Det er nok også meget sandsynligt, at jeg skal lave et par DNA-prøver derfra.”

Læs mere om årslegatet og Eske Willerslev forskning på Villum Fondens hjemmeside her.