Vi har glemt krigen i Bosnien, men litteratur får os til at huske

Hvordan husker vi en krig? Og hvordan kan litteratur om historiske begivenheder skabe forbindelser mellem mennesker på tværs af landegrænser og generationer?

Det er to af de centrale spørgsmål i den nye bog Reading War, Making Memory – Remembering the Bosnian War Across Europe. I bogen undersøger forskere, hvordan fire litterære værker, der alle behandler krigen i Bosnien-Herzegovina, er blevet modtaget i Tyskland, Danmark, Storbritannien og Bosnien-Herzegovina. Værkernes forfattere har alle baggrund i Eksjugoslavien.

- Ud over at se på, hvordan ”professionelle” læsere såsom anmeldere og forskere har læst romanerne, og hvilken rolle de har spillet i den offentlige debat om krigen, har vi lavet fokusgruppeinterview med helt almindelige læsere i de fire lande, fortæller lektor i balkanstudier og medforfatter til bogen Tea Sindbæk Andersen. Hun tilføjer:

- Det har givet nogle utrolig interessante indsigter i, hvordan litteratur kan skabe minder og indsigt i meget komplekse forhold. Selv hos unge mennesker, som af gode grunde ikke selv har oplevet krigen eller har nogen erindring om den.

Bøgerne sætter sig i kroppen

Under fokusgruppeinterviewene blev Tea Sindbæk Andersen og hendes medforfattere Jessica Ortner og Fedja Wierød Borčak flere gange overraskede over, hvor stærkt mange læsere reagerede på bøgerne.

- Hvis læserne er gamle nok, genaktiverer de voldsomme skildringer af fx belejringen af Sarajevo deres egne personlige erindringer om krigen, men får samtidig også skubbet til nogle af de forestillinger og fordomme, de har båret rundt på i 30 år, siger Tea Sindbæk Andersen. 

Yngre læsere, uddyber hun, bliver derimod nærmest vrede over, at krigen ikke længere er en del af vores offentlige samtale, fordi de bliver så påvirkede af de skæbner, de læser om.

Den meget stærke effekt, som bøgerne har på læserne, hænger ifølge forskeren sammen med, at de stiller store krav til vores mentale forestillingsevne:

- Inden for forskningen taler man om begrebet ’prostethic memory’, hvor fx litteratur om historiske begivenheder bliver til en kropsliggjort, indlevet erindring - en slags mental protese - hos læsere, som aldrig selv har taget del i de oplevelser, der bliver beskrevet. Den mekanisme ser vi tydeligt i vores fokusgrupper.

På den måde bliver der skabt en forbindelse mellem eksilforfatternes personlige erfaringer fra krigen og helt nye generationer af læsere på tværs af landegrænser og kulturelle skel.

- Helt generelt viser vores forskning, at litteratur skrevet af udenlandske forfattere er ekstremt vigtig for at kunne forstå mennesker andre steder i verden. Og vi vil gerne slå et slag for, at vi får et bredere litteraturpensum i skolerne, som også inkluderer bøger fra lande, som vi måske ikke normalt beskæftiger os så meget med.  Det vil give danske børn mulighed for at stifte bekendtskab med andre former for erfaringer end dem, som de kan få hos danske forfattere og give dem en større forståelse for verden uden for Danmark, slutter Tea Sindbæk Andersen.