Familiens gamle fotoalbum fortjener at blive studeret nærmere

I 1963 lancerede Kodak Instamatic-kameraet, som gjorde det nemt og billigt at tage billeder. Hvor fotografering tidligere havde været noget, som man gjorde ved helt særlige lejligheder - eller fik professionel hjælp til – kunne alle tage nu tage billeder af alle større og mindre familiebegivenheder.

Ofte blev fotografierne samlet i familiealbum, som blev en væsentlig del af familiens selvfortælling, og som gik i arv til yngre familiemedlemmer.

Og netop familiealbummet i perioden 1960-1980 spiller en hovedrolle i professor Mette Sandbyes nye bog Fra Instamatic til Instagram – familiealbummets fortællinger, som bygger på mange års forskning i familiefotografier som kulturelt og socialt fænomen.

Det er en central pointe i bogen, at fotografiet og de album, som mange familier har samlet, kan indeholde historier om hverdagsliv, som tilbyder nye perspektiver på den officielle historieskrivning. Og alene af den grund er det væsentligt at studere familiealbummene, mener Mette Sandbye:

- Familiealbummet er et underbelyst materiale ikke bare i fotohistorien, men også som kilde til det moderne velfærdssamfund og de mangeartede sociale relationer, det består af. Det er ikke blot en samling billeder, men et socialt og æstetisk redskab, der skaber identitet, fællesskab og minder for både den enkelte og for kollektivet.

Migrantfamiliens minder

I bogen analyserer Mette Sandbye en række cases fra Danmark, England, USA og Japan, som viser sider af kulturhistorien, vi ikke normalt beskæftiger os med. Et godt eksempel er en samling af fotoalbum fra en serbisk migrantfamilie, som kom til Danmark for at arbejde i 1970.

- Der er skrevet meget om de såkaldte gæstearbejdere, men fokus har næsten altid været samfundsvidenskabeligt, og det har handlet om boligforhold, integration og økonomisk ulighed. Det er oplagt væsentlige emner, der bør belyses, men migranternes eget hverdagsperspektiv er også en vigtig del af fortællingen, som vi som samfund kan blive klogere af, og det har været stort set fraværende i forskningen, siger Mette Sandbye.

Ikke længere ’for eftertiden’

I dag har den teknologiske udvikling med først digitalkameraer og siden smartphones og sociale medier betydet, at der bliver taget flere billeder end nogensinde før i historien. Fotografering har derfor også ændret betydning for os:

 - De analoge familiefotografier, som ofte blev samlet i fotoalbum, blev taget ’for eftertiden’. Det var meningen, at efterkommerne skulle bladre i fotografierne og lære om familiens fælles fortid, siger Mette Sandbye og slutter:

-  I dag bliver fotografier ofte taget for at blive set og delt med det samme. De forsvinder, når vi har set dem på Instagram eller Snapchat. Det er blevet en langt hurtigere, dagligdags praksis, som handler om kommunikation og om at opretholde relationer, og som tilsyneladende står i modsætning til tidligere, hvor lagring af minder var den vigtigste funktion. Men det interessante er samtidig, at de nye digitale praksisser også kaster lys bagud i historien og får os til at indse, at hverdagsfotograf altid også har handlet om netop det.

Fra Instamatic til Instagram - familiealbummets fortællinger er udgivet på forlaget Strandberg Publishing med støtte fra Augustinus Fonden og Ny Carlsbergfondet.