Når storebror bringer virus med hjem, kan det koste lillesøster dyrt senere i livet
Spædbørn, der udsættes for luftvejssygdomme via ældre søskende, klarer sig typisk dårligere i uddannelse, indkomst og helbred i voksenlivet. Det viser ny forskning fra Københavns Universitet.
Du kender måske scenariet: Dit barn starter i institution, og snart er hele husstanden ramt af forkølelse. Det er træls for alle, men særligt spædbørn er udsatte, når ældre søskende slæber virus med hjem.
”Vi ser, at andet barn har to til tre gange højere risiko for at blive indlagt med luftvejssygdomme i spædbarnsalderen sammenlignet med førstefødte barn i samme alder. Det er især udtalt i de første seks måneder af livet, hvor børn er biologisk mest sårbare,” siger N. Meltem Daysal, lektor ved Økonomisk Institut og CEBI.
Tidlig smitte forringer uddannelse og indkomst
For små børn, der smittes af ældre søskende, kan det dog få konsekvenser langt ud over den akutte sygdom. Faktisk kan sygdom i de første levemåneder sætte spor i både uddannelse, indkomst og helbred mange år senere, dokumenterer et nyt studie, som N. Meltem Daysal og forskerkollegaer står bag.
“Når vi sammenligner søskende, kan vi se, at tidlig sygdomseksponering hænger sammen med lavere sandsynlighed for at gennemføre både gymnasiet og en videregående uddannelse – og med lavere indkomst senere i livet,” forklarer N. Meltem Daysal.
Ifølge forskerne falder sandsynligheden for at gennemføre en videregående uddannelse med omkring 0,4 procentpoint for børn, der som spædbørn udsættes for luftvejssygdomme. Samtidig mister de som voksne i gennemsnit knap én procent i indkomst.
”En betydelig del af indkomsttabet kan forklares ved, at sygdom i spædbarnsalderen påvirker børnenes uddannelsesforløb,” forklarer N. Meltem Daysal.
Forebyggelse kan betale sig
Forskerne har fulgt over 1,2 millioner danske børn fra fødslen og ind i voksenlivet ved hjælp af detaljerede registerdata. De har kombineret forskelle i fødselsrækkefølge med lokale variationer i sygdomsudbrud blandt små børn – og dermed har forskerne kunnet isolere effekten af sygdomseksponering i spædbarnsalderen fra andre familie- og baggrundsfaktorer.
“Ved at udnytte forskelle i fødselsrækkefølge og lokale sygdomsudbrud kan vi identificere årsagssammenhænge – ikke kun statistiske sammenhænge,” siger N. Meltem Daysal.
Resultaterne understreger, at forebyggelse af sygdom blandt spædbørn i dén grad betaler sig, også på lang sigt.
”Gennem vaccination, god hygiejne og støtte til familier med både spædbørn og institutionsbørn kan vi hente gevinster, der rækker langt ud over sundhedsvæsenet,” vurderer N. Meltem Daysal.
Studiet ‘Germs in the Family: The Short- and Long-Term Consequences of Intra-Household Disease Spread’ er publiceret i American Economic Review. Det kan læses her.
Kontakt
N. Meltem Daysal, lektor
Økonomisk Institut, Københavns Universitet
E-mail: meltem.daysal@econ.ku.dk
T: 35 32 83 47
Simon Knokgaard Halskov
KU Kommunikation
E-mail: halskov@adm.ku.dk
M: 93 56 53 29