21. januar 2009

Amaryllis som ny medicin

Der indgår både den nyeste viden om planters DNA og lokale medicinmænds erfaringer, når en gruppe forskere fra Det Farmaceutiske Fakultet på Københavns Universitet, går på jagt efter nye lovende lægemiddelstoffer.

Helt aktuelt har forskerne fokus på blomsterfamilien Amaryllidaceae, der både tæller de kendte amaryllis, vintergækker og påskeliljer. Planterne har foreløbig vist sig at indeholde stoffer, der er aktive overfor lidelser i centralnervesystemet, f.eks. Alzheimers.

Det er Nina Rønsted og Anna K. Jäger, henholdsvis adjunkt og lektor på Institut for Medicinalkemi, der med hjælp fra udenlandske kolleger, ser planterne efter i sømmene. De to har netop fået bevilget et EU-stipendium på 1.6 millioner, der skal styrke et konkret forskningsprojekt med udgangspunkt i amaryllis.

– Vi udtager planter og analyserer dem systematisk på tværs af hele blomsterfamilien og på tværs af geografiske forekomstområder som Chile, Spanien og Sydafrika. Når vi så ved, hvilke planter der er aktive – og når vi samtidig ved noget om slægtskabet – så kan vi udpege de planter, der med størst sandsynlighed vil indeholde nye potentielle lægemiddelstoffer. Det er en systematisk tankegang, som med naturen som udgangspunkt, udnytter den nyeste viden om plante-DNA i lægemiddelforskning, forklarer Nina Rønsted.

En stor og aktiv familie
Både amaryllis, vintergæk og påskelilje er del af et vidt forgrenet stamtræ, og laboratorieforsøg har nu vist, at de indeholder stoffer, der er aktive over for lidelser i centralnervesystemet. Galanthamin, som blandt andet udvindes af vintergækker, er allerede registreret som lægemiddel under navnet Reminyl og benyttes i forbindelse med behandling af demens.

Og der er nok at tage fat på. Der findes omkring 850 Amaryllidaceae-arter. Alene i Sydafrika, som er et af verdens hot spots for biodiversitet, findes der mere end 200 arter. Så Nina Rønsted og Anna K. Jäger arbejder tæt sammen med kolleger ved University of KwaZulu-Natal om planteindsamling og efterfølgende kemisk analyse. De lokale forskere har desuden et glimrende kendskab til de lokale medicinmænds brug af planterne. Det nyligt bevilligede stipendium gør det muligt for kollegaen Gary I. Stafford fra University of KwaZulu-Natal, at tage på et to-årigt forskningsophold på Københavns Universitet.

Kontakt:
Kommunikationsmedarbejder Stine Rasmussen, Det Farmaceutiske Fakultet, sr@farma.ku.dk, tlf. 35 33 63 68
Nyhedsredaktør Charlotte Autzen, chau@adm.ku.dk,
tlf. 28 75 42 64