De fleste af os kender det. Vi har besluttet os for at spise mere grønt, men af alle mulige gode og dårlige grunde holder det ikke så længe, som vi havde planer om.

Vi skal tænke nyt, hvis vi vil spise mere bæredygtigt og redde klimaet. En af mulighederne er at søge efter alternativ fødekilder i havet. Helt nede på bunden, hvor alger, sprutter og skidtfisk lever, lyder det fra KU-forskere bag et nyt studie.

Røntgenstråler kan bruges til at kigge ind i de mindste dele af vores fødevarer, og give os ny viden om, hvad der gør, at for eksempel yoghurt føles blød i munden, og hvad der skal til for, at chokolade får det helt rigtige knæk. Metoden kan bruges til at optimere vores fødevarer og bidrage til, at vi kan lave velsmagende plantebaseret kost til gavn for klimaet, lyder det fra forskere på Københavns Universitet.

Hvis vi skal accelerere en grøn omstilling af vores madsystemer er vi nødt til at skabe stærke partnerskaber og samarbejde på tværs. Ph.d.-stipendiat Jesper Lee Jyderup kommer her med 5 gode eksempler.

En ny stor undersøgelse af kødforbruget i Europa viser, at vi har fået mere smag for plantebaseret mad og sætter mindre kød til livs. Det gælder også Danmark. Dog halter danskerne efter alle øvrige lande i undersøgelsen.

For 400 millioner mennesker kan det være farligt at spise store mængder hestebønner, fordi de indeholder stoffet vicin. Det begrænser udbredelsen af hestebønnen som bæredygtig proteinkilde. Nu har forskere fra Københavns Universitet og Aarhus Universitet opdaget, hvordan det problematiske stof i hestebønner bliver til, og det baner vejen for at fremstille hestebønner, som er sikre at spise for alle.