26. maj 2021

Geologisk gåde er løst: Verdens tag er vokset i højden

Geologi

Der har længe været uenighed om, hvorvidt verdens højeste område, Tibet, faktisk er blevet højere gennem Jordens geologiske historie. Men nu peger forskningsresultater på, at verdens tag ser ud til at have hævet sig med op til 600 meter. En forsker fra Københavns Universitet har fundet svaret på gåden gemt i undersøisk lava.

Mount Everest, bjerge og himmel
Mount Everest, det højeste bjerg i verden med 8,848 meter, også kaldet 'Qomolungma' , som på tibetansk betyder 'Universets Moder'. Foto: Getty

Det er ikke uden grund, at Tibet kaldes verdens tag. Med en gennemsnitlig højde på 4,500 meter over havet og omringet af verdens to højeste bjergtoppe, Mount Everest og K2, tårner det enorme bjergområde sig højere op end noget andet sted på Jorden.

Men netop Tibets højde har de sidste mange år været genstand for uenigheder forskere imellem. På den ene side mener nogle, at området altid har haft den højde, som det har i dag, mens andre mener, at området er blevet højere i løbet af de sidste 20 – 30 millioner år.

Denne gåde stod indtil for nylig og blafrede ubesvaret hen i vinden. Men ved hjælp af nye analyser af havbunden i det Indiske Ocean, og beregninger af bevægelsen af Jordens tektoniske plader, har en forsker fra Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet nu bidraget med nye svar på gåden.

”Ved at kigge på ældre data om Tibets opståen og kombinere det med nye geologiske data fra det Indiske Ocean, er vi ret sikre på, at der for omkring 15-18 millioner år siden har været en stor geologisk forandring af Tibet, som har fået området til at vokse et sted mellem 300 og 600 meter i højden,” siger lektor Giampiero Iaffaldano, som er forfatter på studiet.

En langsom frontal kollision mellem Indien og Kina

Denne forandring skal findes i sammenstødet mellem det, vi i dag kender som Indien og Kina. Indien lå oprindeligt placeret langt længere mod syd, men den tektoniske plade, som Indien ligger på, rykkede sig gradvist nordpå over millioner af år og tættere på Kina, indtil de stødte sammen og dannede Tibet.

Ud fra plantefossiler og geokemiske analyser af sten fundet i bjergområdet har nogle forskere ellers været ganske sikre på, at Tibet allerede så ud, som det gør i dag helt tilbage for 20-30 millioner år siden og at højden ikke har ændret sig med tiden.

Andre forskere har ment, at nedbremsningen af det langtrukne sammenstød mellem Indien og Kina har fået Tibet til at vokse helt op til to kilometer i højden over nogle millioner år. Men svaret skal ifølge lektor Giampiero Iaffaldano findes et sted midt imellem.

”Det som studiet bidrager til, er i virkeligheden en forening af disse to tidligere hypoteser, forskellige datasæt og konklusioner. Det jeg er gjort, er, at kigge nærmere på hastigheden af sammenstødet mellem Indien og Kina ved hjælp af geologiske data fra det Indiske Ocean, som først for nylig er blevet tilgængelige for offentligheden,” siger han.

Svaret lå på bunden af det indiske Ocean

På bunden af verdens have spyttes der løbende lava i form af glohede sten og andet materiale ud fra Jordens indre, som kan fortælle os om, hvordan Jordens tektoniske plader bevæger sig. Lavaen er nemlig indkodet med Jordens magnetisering, som er den vej Nord- og Sydpolerne peger.
Denne magnetisering er byttet rundt flere gange i Jordens historie, så Nord er blevet til Syd, og det ved forskerne ca. hvornår er sket.

Derfor kan de spore de tektoniske plader til bestemte steder og tidspunkter i løbet af Jordens historie ved hjælp af deres magnetisering i den såkaldte geomagnetiske tidsskala.

”Et nærmere kig på denne type data gav svaret på spørgsmålet om, hvorvidt Tibet er vokset eller ej. Data om Jordens havbund har vist sig enorm brugbar til at kunne beregne hastigheden af Indiens kollision med Kina. Mere og mere data om jordens havbund, som oprindeligt har været indsamlet til andre formål end videnskabelige, bliver nu offentliggjort og kan bruges af forskere,” siger Giampiero Iaffaldano og tilføjer:

“Den nye viden om Tibet er vigtig for bedre at forstå Jordens udviklingshistorie og metoderne brugt i studiet kan vise sig nyttige i fremtidige undersøgelser af kontinenternes spredning.”

Læs hele den videnskabelige artikel 

Fakta:

  • Det tibetanske plateau strækker sig over 1.000 kilometer fra nord til syd og 2.500 kilometer fra øst til vest.
  • Tibet er gennem tiden blevet flittigt studeret af geologer, fordi det fortæller vigtige detaljer om Jordens udviklingshistorie og bevægelsen af vores kontinenter.
  • Jorden består af syv store tektoniske plader, som er i konstant bevægelse og som bl.a. forårsager jordskælv.