Tokyo 2020: Fra euforisk glæde til dyb bekymring

Men stoltheden er blevet afløst af stigende bekymring i takt med coronavirussens hærgen, og de seneste mange måneder har der været et flertal i Japan for enten at udsætte eller helt aflyse legene.

OL midt i en pandemi

Da den daværende japanske premierminister Shinzo Abe dukkede op under afslutningsceremonien i Rio i 2016 for at overtage OL-værtskabet fra brasilianerne, var han klædt ud som den populære japanske computerspilsfigur Super Mario. Som Super Mario havde han nemlig boret sig tværs gennem Jorden for at nå til Rio i tide til ceremonien - til japanernes og publikums udelte begejstring.

Fem år senere er begejstringen til at overse. Den er afløst af dyb bekymring over at afholde en kæmpe begivenhed som et OL midt under en pandemi:

Hendes kollega, adjunkt Jens Sejrup, supplerer:

- Mange japanere er desuden vrede over, at Den Internationale Olympiske Komite (IOC) tilsyneladende kan overrule befolkningens ønsker, og at hensynet til OL vejer tungere end hensynet til folkesundheden. Nogle af de præfekturer (provinser), der skal huse OL-atleter, har fået besked på at friholde hospitalspladser til atleterne, hvis de skulle komme til skade. Det er ikke faldet i god jord hos de lokale, som synes, det er en mildest talt mærkelig prioritering under en pandemi. Og nogle præfekturer har endda meldt ud, at de ikke nødvendigvis ville kunne bidrage til OL-indsatsen.

Tokyo er Japans navle

OL-debatten viser ifølge de to Japan-forskere, hvor ekstremt centraliseret et land Japan er. Der er selvstyre i præfekturerne, men i praksis bliver alle vigtige beslutninger taget i Tokyo.

- Hvis vi synes, at vi i Danmark har udfordringer med centralisering og stagnerende udkantsområder, så er det for intet at regne mod Japans problemer. Der sker ikke noget i Japan, som ikke har sit udspring i Tokyo, og præfekturerne føler sig ofte bare som en servicefunktion for hovedstaden, fortæller Marie Højlund Roesgaard og tilføjer:

- OL skulle ellers have været en anledning til at inddrage udkantsområderne mere ved at give dem mulighed for at agere værter for udenlandske atleter og på den måde få noget opmærksomhed og omsætning. Men debatten om OL i skyggen af corona har altså ikke gjort modsætningsforholdet mellem Tokyo og provinserne mindre.

De danske roere er blevet placeret i Akita-præfekturet 500 km nord for Tokyo, og de har produceret denne video sammen med de lokale beboere.

De ikoniske lege i 1964

Tokyo var også vært for OL i 1964. Et OL, som havde stor symbolsk betydning for landet, der ville vise, at det havde rejst sig oven på 2. verdenskrigs rædsler og nu var blevet en industriel stormagt.

- Den japanske regering har gerne villet etablere en lignende fortælling om Tokyo 2020. En fortælling om, at Japan endelig er kommet sig oven på 1990’ernes økonomiske krise og er blevet en teknologisk og kulturel stormagt, man ikke kan komme udenom. Det er dog en fortælling, de har måttet revidere en del gange det sidste års tid, og nu er de vist bare mest optagede af at få afviklet legene uden store smitteudbrud eller lignende katastrofer, siger Jens Sejrup.

Der er ellers fra regeringens side blevet lagt mange kræfter i at skabe forbindelser mellem Tokyo 1964 og Tokyo 2020. Fx har de længe arbejdet på en ny højhastigheds-togforbindelse mellem Tokyo og Osaka, som de ville have lanceret i 2020 – ligesom de lancerede det første japanske højhastighedstog i forbindelse med OL i 1964 – men det er blevet forsinket ad flere omgange.

- Japanerne er i det hele taget meget optagede af symbolik, og de har forsøgt at genbruge eller bygge oven på de faciliteter, som blev brugt under legene i 1964. Det berømte og ikoniske Yoyogi-svømmestadion fra 1964-legene er blevet ombygget og skal under dette OL bruges som håndboldhal. Og det nye store olympiske stadion er blevet bygget oven på det gamle stadion fra 1964 og beklædt med træ for at signalere, at det er bygget efter japanske traditioner, og at det er bæredygtigt, forklarer Jens Sejrup.

Bæredygtigt OL

Sporene efter tidligere lege, hvor milliarddyre faciliteter stod tomme og ubrugte hen, så snart konkurrencerne var slut, skræmmer forståeligt nok, så genbrug og bæredygtighed har været nøgleord for de japanske værter.

- Tokyo er som nævnt vanvittigt tæt bebygget, og så snart man river noget ned eller etablerer ny infrastruktur, skaber det store problemer for mange indbyggere. Så ud over at sørge for så vidt muligt at genbruge de gamle idrætsfaciliteter har japanerne også tænkt over, at fx den nybyggede olympiske by skal genbruges som boliger efter legene, og at det skal være muligt at transportere sig til og fra den nye bydel med metro, fortæller Marie Højlund Roesgaard.

Jens Sejrup tilføjer:

- Og fordi legene jo er blevet udskudt, skulle mange af de nye beboere i lejlighederne i den olympiske by i princippet allerede være flyttet ind nu. Men de må pænt vente et stykke tid endnu, og det er rigtig dyrt at skulle udsætte overdragelsen. Det er en af mange grunde til, at regeringen meget gerne vil undgå at udsætte legene endnu en gang.

En anden god grund er ifølge Jens Sejrup, at der allerede er produceret millionvis af merchandise med logoet for Tokyo 2020, og at det vil være endnu sværere at genbruge det, hvis OL skydes til næste år.

- Samtidig er japanerne meget optagede af, at Tokyo kan blive den første asiatiske by, der får lov til at afholde et sommer-OL to gange. Det ville være en stor bedrift og noget, man vil være stolt af i Japan. Men omvendt risikerer de jo også at blive den første by, der må aflyse et OL to gange, fordi de skulle have afholdt OL i 1940, som blev aflyst på grund af 2. verdenskrig. Det er også en motivation for at gøre alt, hvad der står i deres magt for at få afviklet de lege, også selv om det skulle blive uden tilskuere og, i hvert fald i første omgang, uden den lokale begejstring, de havde håbet på, slutter Jens Sejrup.