Podcast: Sådan omvæltede terroren vores lovgivning
Den danske antiterrorlovgivning tager højde for stort set alt, man kan forestille sig med hensyn til terrorisme, og lovgivningen er blevet kritiseret fra mange sider for at være alt for vidtgående. Men er den det? Og hvordan er antiterrorlovgivningen faktisk blevet brugt i praksis – og evt misbrugt?
Før den 11. september 2001 bestod den danske antiterrorlovgivning af et såkaldt korpsforbud indført i 1930´ene, der forbød forskellige politiske grupperinger at optræde i uniform. Derudover forholdt loven sig ikke særlig meget til terrorisme.
Det blev der lavet om på efter angrebene i New York. Først fik vi terrorpakke 1 i 2002 og siden terrorpakke nr. 2 i 2006 oven på angrebene i London og Madrid.
I dag består den danske antiterrorlovgivning af en lang række paragraffer, der både forbyder at begå terrorisme, men også at støtte terrorisme, opfordre til terror, lade sig hverve til terrororganisationer og meget mere. Derudover giver antiterrorlovgivningen magthaverne vide beføjelser i forhold til at overvåge og efterforske borgerne.
Den danske antiterrorlovgivning tager højde for stort set alt, man kan forestille sig med hensyn til terrorisme, og lovgivningen er blevet kritiseret fra mange sider for at være alt for vidtgående. Men er den det? Og hvordan er antiterrorlovgivningen faktisk blevet brugt i praksis – og evt misbrugt?
Det ser vi nærmere på i denne særlige udgave af podcasten Juristeriet, hvor vi sammen med tre af Københavns Universitets fremmeste juridiske eksperter sætter den danske antiterrorlovgivning under lup og undersøger, hvor den står her 20 år efter 11. september 2001. Vi taler blandt andet om fremmedkrigere, masseovervågning og hvordan retsstaten bliver presset af vores utallige forsøg på at komme terrorismen til livs.
