Potteskår giver unikt indblik i dagliglivet i oldtidens Egypten
150 nyfundne tekster – skrevet på potteskår – giver forskerne vigtig ny viden om livet i templerne i oldtidens Egypten. Teksterne indeholder blandt andet verdens ældste opskrift på mursten, lister over medarbejderes sygefravær og litterære tekster.
I oldtidens Egypten spillede de religiøse templer en lige så central rolle i samfundet som den katolske kirke i middelalderens Danmark. Men forskerne ved mere om, hvordan templerne så ud, end hvordan de fungerede i dagligdagen. Derfor har fundet af et stort antal tekster ved det tempel, som farao Thutmosis III lod opføre til ære for sig selv for 3.500 år siden, også vakt opsigt blandt egyptologer.
Teksterne er skrevet på både potteskår og stumper af kalksten – såkaldte ostraca – og de fortæller meget detaljeret om dagliglivet i og uden for templet.
- Det er ekstremt sjældent, at vi finder tekster i moderne udgravninger, og det er første gang, vi finder et tempelarkiv fra Egyptens Ny Rige (ca. 1500-1000 f.v.t). Teksterne er vigtige, fordi der stadig er meget, vi ikke ved om, hvad der foregik i de samfundsbærende institutioner, som templerne var, fortæller egyptolog og professor Fredrik Hagen, som netop har udgivet en oversættelse og analyse af de godt 150 tekster i bogen Ostraca from the Temple of Millions of Years of Thutmose III.
Teksterne viste sig at være en blanding af administrative dokumenter relateret til templets daglige drift, fx styring af byggearbejder, indkøb og produktion af fødevarer, lister over ansatte præster – sågar lister over sygefravær – samt breve og litterære tekster.
- I de store, statslige templer arbejdede præsterne en måned ad gangen og holdt fri i tre måneder. Her ofrede man store mængder brød, øl og vin til guderne – det kunne være tusindvis af brød ad gangen – men offergaverne fungerede også som aflønning af præsterne. Lokalsamfundet fik altså del i meget af det, der blev produceret i templet.
- Og nu kan vi så for første gang slå fast, hvor mange præster der faktisk arbejdede i en sådan institution i denne periode: hver måned var der omtrent femten almindelige præster på arbejde. Ud over præsterne havde templet også brug for bygningsarbejdere, kokke og en række andre funktioner, som alle har været afhængige af templet i større eller mindre grad, forklarer Fredrik Hagen.
Han tilføjer:
- Og når vi zoomer lidt ud, kan vi se, at templerne også har været del af et større nationalt netværk, hvor de leverede ydelser til hinanden. Flere tekster viser fx, at Thutmosis-templet modtog store leverancer fra datidens rigeste og vigtigste tempel Amon.
Verdens ældste opskrift på mursten
En af de mere opsigtsvækkende tekster, skrevet på en kalksten, beskriver tre forskellige opskrifter på mursten. Det er ifølge Fredrik Hagen de ældste opskrifter på mursten, som forskerne kender til.
- De tre opskrifter opgiver hver især forskellige andele af sand, strå og jord, og det må næsten betyde, at de enkelte mursten har haft forskellige egenskaber og blevet anvendt til forskellige formål. Jeg har derfor kontaktet en arkæolog, som skal undersøge, hvilke mursten der er blevet brugt til at bygge templet, siger han og fortsætter:
- Det er et godt eksempel på et lille, umiddelbart ikke særlig betydeligt, fund, som åbner op for et væld af nye forskningsmuligheder og indsigter. Hvis vi kan vise, at egypterne havde udviklet mursten specifikt til forskellige typer af bygninger eller klimaer, vil det være et vigtigt viden, når vi skal udgrave og bevare bygninger i fremtiden.
Stort puslespil mangler
Ud over de cirka 150 ostraca fandt arkæologerne også 1.000 papyrusfragmenter i affaldsdepotet uden for templet, som Fredrik Hagen de kommende år skal forsøge at sætte sammen til meningsgivende tekster og oversætte.
- Nogle af papyrusteksterne viser, hvilke festivaler der blev fejret i templet, for eksempel blev kongens kroningsdag markeret hvert år, mens andre beskriver de blomster, vine, kager og røgelse der blev ofret. Der er flere tekster som formodentlig har været anvendt i de daglige ceremonier, og sågar nogle beskadigede fragmenter med afbildninger af gudernes fjende, slangen Apophis, der er blevet sat ild til som en del af ritualerne. Denne praksis er beskrevet i allerede kendte papyrus, men det er første gang vi har fundet fysiske rester efter sådanne ritualer.
Fredrik Hagens bog Ostraca from the Temple of Millions of Years of Thutmose III er udkommet på forlaget Brill.
Kontakt
Professor Fredrik Hagen
Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier
Københavns Universitet
Mail: hagen@hum.ku.dk
Mobil: 51 30 00 94
Pressemedarbejder Carsten Munk Hansen
Det Humanistiske Fakultet
Mail: carstenhansen@hum.ku.dk
Mobil: 28 75 80 23