18. februar 2022

Forskere kan nu opgøre tabt kulturarv på samme måde som truede dyr

kulturarv

En statistisk model, som biologer bruger til at estimere antallet af dyre- og plantearter i et område, kan også bruges på kulturarvsgenstande: Et nyt studie i tidsskriftet SCIENCE viser ved hjælp af modellen, at cirka 65 procent af middelalderens fortællinger om riddere og helte er blevet bevaret.

Dette håndskrift er fra slutningen af 1400-tallet og indeholder forskellige tekster på vers, fx den franske versroman Flores og Blanseflor. I det nye studie beregner forskerne, hvor mange af den slags fortællinger der har overlevet frem til i dag. Foto: Københavns Universitet
Dette håndskrift er fra slutningen af 1400-tallet og indeholder forskellige tekster på vers, fx den franske versroman Flores og Blanseflor. I det nye studie beregner forskerne, hvor mange af den slags fortællinger der har overlevet frem til i dag. Foto: Københavns Universitet

Hvis biologer vil vide, hvor mange fuglearter der lever et bestemt sted, kan de ikke bare gå ud og tælle alle fuglene. I stedet bruger de statistiske modeller, som med udgangspunkt i observationer i et afgrænset område kan give et pålideligt skøn af fuglebestanden.

Den metode har kulturforskere nu opdaget, at de kan anvende på den europæiske middelalderlitteratur – aktuelt i artiklen ”Forgotten Books: The Application of Unseen Species Models to the Survival of Culture”, der netop er offentliggjort i tidsskriftet SCIENCE.

En gruppe forskere fra forskellige universiteter sammenligner i artiklen overlevelsesraten for litterære fortællinger om riddere og helte fra seks sprogområder i middelalderen: islandsk, irsk, engelsk, hollandsk, fransk og tysk. Og de konkluderer, at gennemsnitligt 65 procent af fortællingerne har overlevet frem til i dag, men også at der ikke er så mange eksemplarer tilbage af de enkelte fortællinger – kun 10 procent af eksemplarerne, eller håndskrifterne, er bevaret. Forskerne konkluderer også, at der er meget store forskelle på de enkelte sprogområders evne til at bevare deres litterære kulturarv.

Professor Matthew Driscoll fra Københavns Universitetet og Dr Katarzyna Anna Kapitan fra University of Oxford og gæsteforsker ved Københavns Universitet er medforfattere på SCIENCE-artiklen, og deres speciale er den islandske middelalderlitteratur, som bliver taget under samme statistiske behandling som fugle og planter:

- Vi kender i dag til godt 750 islandske håndskrifter fra middelalderen, som indeholder fortællinger om riddere og helte. Og selv om vi godt ved, at der må have eksisteret mange flere, har vi en tendens til at tænke, at de håndskrifter, vi har, repræsenterer den samlede islandske middelalderlitteratur. Vi risikerer dermed at undervurdere den litterære rigdom i middelalderen og være for enøjede i vores analyser. Det svarer til, at biologerne kun tæller de fugle med, som de kan se med det blotte øje, forklarer Matthew Driscoll.

- Ved hjælp af den statistiske model nåede vi frem til, at knap 17 procent af den oprindelige islandske produktion af håndskrifter, som indeholdt ridderromaner og oldtidssagaer, har overlevet. Resten er altså gået tabt siden middelalderen, fx under Københavns store brand i 1729. Vi får nærmest det modsatte tal for fortællinger: de fortællinger, vi kender i dag – fx om Vølsungerne eller Tristan og Isolde – udgør cirka 77 procent af dem, der har eksisteret, mens cirka 23 procent altså kan formodes at være gået tabt, tilføjer Katarzyna Kapitan.

Studiet bekræfter tidligere undersøgelser

Selv om metoden har vist sig at være pålidelig, når det drejer sig om at bestemme antallet af dyre- og plantearter, er det ikke sikkert, at den er lige så god til at tælle kulturarvsgenstande. Men ifølge Matthew Driscoll tyder tidligere undersøgelser på, at den rammer meget præcist:

- Skriverne, som kopierede fortællingerne i hånden, havde ikke for vane at notere, hvor mange eksemplarer de lavede af hver enkelt fortælling. Men der findes faktisk nogle tilfælde, fx en skriver fra 1600-tallet, som siger, at den afskrift af en fortælling, han lige er blevet færdig med, er den 18. version, han har lavet. Vi kender kun til to andre af hans afskrifter i dag, og det vil sige, at der netop er 16,7 procent tilbage af de kopier eller håndskrifter, han oprindelig lavede. Det kan selvfølgelig være et tilfælde, men det er ikke desto mindre påfaldende, at det svarer nøjagtig til det tal, vi nåede frem til med den statistiske model. Pudsigt nok svarer de tal, vi får for overlevelsesprocenten af fortællinger, også mere eller mindre fuldstændigt til de tal, man er kommet frem til på basis af andre kilder.

Øsamfund er bedre til at bevare gamle bøger

Inden for biologien er øsamfund særlige, fordi øernes økosystemer typisk har en større mangfoldighed af naturligt forekommende arter end økosystemer på fastlandet – også selv om øerne totalt set har færre arter. Meget tyder på, at øers større biologiske mangfoldighed også gælder kulturarvsgenstande:

- I studiet ser vi som sagt på middelalderlitteraturen i en række europæiske sprogsamfund. Og det er slående, at de to øsamfund Irland og Island ser ud til at have højere “evenness profiles”, hvilket vil sige, at distributionen af håndskrifter over fortællinger er højere end i de europæiske litterære traditioner fra fastlandet. På den måde kan man sige, at disse øsamfund har været bedre til at bevare deres kulturarv, slutter Katarzyna Anna Kapitan.

Læs artiklen ”Forgotten Books: The Application of Unseen Species Models to the Survival of Culture” i SCIENCE, som professor Mike Kestemont fra Universitetet i Antwerpen og Folgert Karsdorp fra KNAW Mertens Instituut i Amsterdam har været hovedforfattere på.

Kontakt

Professor Matthew Driscoll
Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab
Københavns Universitet
Mobil: 40 43 68 54
Mail: mjd@hum.ku.dk 

Dr Katarzyna Anna Kapitan
Junior Research Fellow
Linacre College
University of Oxford
E-mail: katarzyna.kapitan@linacre.ox.ac.uk 

Gæsteforsker ved Københavns Universitet
E-mail: kak@hum.ku.dk 

Pressemedarbejder Carsten Munk Hansen
Det Humanistiske Fakultet
Mobil: 28 75 80 23
Mail: carstenhansen@hum.ku.dk