17. marts 2022

800.000 års ’klimadagbog’ viser, at planter også hjalp kloden med at optage stigende mængder kulstof i istiden

Klima

Gennem forhistoriske luftbobler fanget i is har klimaforskere fra Københavns Universitet undersøgt det globale klima 800.000 år tilbage i tiden. Studiet viser at selv istidens planteliv også øgede sin produktion af bl.a. ilt i perioder, hvor kulstofmængderne i atmosfæren steg. Ny viden som gør fremtidige klimamodeller mere præcise.

Iskerne
I samarbejde med Laboratoire des Science du Climat et de l'Environnement, Frankrig, har PICE-holdet studeret den ældgamle luft fanget inde i små luftbobler i en antarktisk iskerne. Foto: S. Kipfstuhl, AWI

Selv under forhold som i istiden vil planter, plankton og andre former for liv være i stand til at øge deres vækst og produktion af bl.a. ilt, når koncentrationerne af atmosfærisk kulstof stiger. Mekanismen forhindrer ikke den globale opvarmning, men dæmper den stigende tendens.

Denne konklusion stammer fra et internationalt samarbejde, der involverer PICE-centeret (Physics of Ice Climate Earth) på Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet.

"Global planteproduktion gennem fotosyntese er den stærkeste måde at absorbere atmosfærisk kuldioxid. For at få et bedre billede af fremtidens kulstofkredsløb er det vigtigt at forstå de naturlige udsving," siger postdoc-forsker Ji-Woong Yang, PICE, og fortsætter:

"I dag, hvor vi har jordobservationssatellitter og andet avanceret udstyr, er mekanismen, hvor stigende mængder kulstof i atmosfæren højner planters produktion velkendt. Vi var imidlertid usikre på, om den samme mekanisme fandtes tidligere, hvor klimaet var meget anderledes, og de atmosfæriske koncentrationer af kuldioxid meget lavere. De nye resultater bekræfter, at der er en stærk sammenhæng og gør det muligt for os at modellere fremtidige klima på mere sikker vis."

Iskerne
Iskernen repræsenterer de sidste 800.000 års klimatiske udvikling. Foto: S. Kipfstuhl, AWI

Otte istider undersøgt

I samarbejde med det franske Laboratoire des Science du Climat et de l'Environnement har PICE-teamet undersøgt fortidsluft, der er fanget i små luftbobler i den antarktiske iskerne. Iskernen repræsenterer de seneste 800.000 års klimaudvikling.

Gennem isotoperne 17O og 18O i iltatomet har forskerne fundet en måde at spore planteproduktionen, eller biosfæreproduktionen, i det globale klima, fremfor bare det lokale.

Ved at kombinere målingerne af luftbobler med simulering af, hvordan ilt opfører sig i både biosfæren og stratosfæren, var forskerne i stand til at kvantificere udviklingen i biosfæreproduktiviteten i både forskellige istider. I alt blev otte istider analyseret.

"Resultaterne viser klart, at produktiviteten falder i istids-perioder og stiger i perioder med mellemistid. Derudover er der en stor sammenhæng med tidligere koncentrationer af atmosfærisk kuldioxid målt fra flere iskerner. Samtidig er effekten mere iøjefaldende under istids-perioder, hvor niveauet af kuldioxid og produktiviteten i den globale biosfæreproduktivitet begynder at stige tusindvis af år før, indlandsisen begynder at smelte. Denne sammenhæng kan forklares med den stærke fertiliseringsvirkning, atmosfærisk kuldioxid har," siger Ji-Woong Yang.

En artikel om resultaterne af undersøgelserne af den antarktiske iskerne er publiceret i det prestigefyldte tidsskrift Science den 11. marts 2022.

Kontakt

Ji-Woong Yang
Postdoc-forsker
Niels Bohr Institutet
Københavns Universitet
Mail: ji.woong.yang@nbi.ku.dk
Telefon: +33 7 66 26 61 96

Michael Skov Jensen
Journalist
Det Natur- Biovidenskabelige Fakultet
Mail: msj@science.ku.dk
Mobil: 93 56 58 97

Læs også