Fra Toki til Theo: navnemode i 1.000 år

Mange tror, at navnemode er et moderne fænomen, men runeindskrifterne, som er de tidligste skriftlige kilder, vi har, viser, at det nok ikke er så nyt endda. Vikingerne var også til fals for modeluner inden for navngivning:

- Datagrundlaget fra oldtiden er i sagens natur ikke så stort. Vi kender cirka 200 personnavne fra runeindskrifterne, men det er nok til, at vi godt kan tillade os at sige, at navne dannet med Thor var den første navnemode i Danmark, siger Birgit Eggert, som er lektor på Arkiv for Navneforskning, og som også er en af forskerne bag det nye online Dansk Navneleksikon.

- Det mest almindelige drengenavn var Toki og det mest almindelige pigenavn Tova. Begge var kælenavne og kortformer af personnavne, der altså blev dannet ved at bruge Thor som førsteled: Toki kommer af Thorketil og Tova af Thorfred. I dag bruger vi jo stadig navnene Tove og Toke, som begge er videreudviklinger af Tova og Toki, uddyber hun.

Nej, den anden Maren!

Med kristendommens indførelse bliver de gamle nordiske navne stille og rolig udfaset, og navne fra Bibelen og den katolske kirkes helgener begynder at vinde indpas i stedet. Mange af de navne, som vi i dag betragter som oprindelige, danske navne, stammer fra denne kristne tradition. Det drejer sig om navne som Hans, Jens og Niels, og for pigernes vedkommende Anne, Karen og Maren.

- De mest populære navne i 1600-tallet er Hans og Maren. Sidstnævnte er navnet på en i dag ukendt helgeninde, men navnet blev så populært, at fx næsten en fjerdedel af alle piger i Nordjylland hed Maren omkring år 1800. Det er jo voldsomt upraktisk, når en af de vigtigste funktioner ved et navn er at kunne udpege en enkelt person, forklarer Birgit Eggert og fortsætter:

- Til sammenligning er der i dag godt 20.000 kvinder, der bærer det meget populære navn Emma, som har ligget på top 10-listen over babynavne i mange år. Det er med andre ord under en procent af alle danske kvinder, der bærer navnet. Derfor mener jeg også, at forældre ikke behøver at være så bange for at vælge et modenavn, fordi der samlet set ikke er særlig mange personer, som bærer det samme navn.

I nedenstående illustration kan man se, hvordan færre og færre kommer til at bære samme navn i perioden 1701-1901 - og det er i en periode, hvor befolkningstallet stiger meget kraftigt, så opgjort i procent er der meget små tal: 

Venter du længe nok, kommer dit navn på mode igen

Netop Emma og lignende korte pigenavne som Asta, Alma og Laura, der slutter på a, begynder at komme på mode i begyndelsen af 2000-tallet. Og det er ifølge Birgit Eggert en ret forudsigelig udvikling, for ligesom al anden mode er der også en fast kadence i moden inden for navne:

- Man plejer at sige, at navnene vender tilbage med cirka 100 års mellemrum, så da Emma, Asta og Alma genvinder deres popularitet i 2000-tallet, er det nærmest præcis 100 år efter, at de havde deres første storhedstid i begyndelsen af 1900-tallet.

Det er præcis denne mekanisme, mange forældre oplever, når bedsteforældrene undrer sig over de ’mærkelige’ navne, deres børnebørn får. Det er nemlig de navne, som deres egne forældre havde, og derfor synes de, at børnebørnenes navne virker meget gammeldags.

Navne fra fiktionens verden

I begyndelsen af 1800-tallet bliver de traditionelle kristne navne i både de danske og tyske varianter udfordret af en helt ny trend: Det bedre borgerskab begynder at opkalde deres børn efter litterære forbilleder, særligt romantikkens nordiske helte og heltinder fra forfatterskaber som Ingemann, Grundtvig og Oehlenschläger.

- Pludselig ser vi navne som Hagbard, Knud, Gudrun og Thyra, som altså supplerer de middelalderlige helgennavne, der havde været dominerende i mange hundrede år. Og navne fra fiktionens verden er en navnemode, som har holdt ved lige siden 1800-tallet – de litterære og filmiske idoler er bare blevet skiftet ud løbende, siger Birgit Eggert.

Så når forældre i dag giver deres børn navne som Legolas, Leia og Hermione fra fantasy- og science fiction-genrerne, er det i tråd med en over 200 år gammel tradition.