Provinsbyerne sigter internationalt med events – og opnår lokal effekt

Af cand.scient.pol. Emal Sadeq Agazadeh
og professor Martin Marcussen

I bilen sidder to børn med tårer i øjnene og en far, der bander indvendigt: ”Nu er der f… spærret igen,” hvæser han. De er på vej til en børnefødselsdag på Frederiksberg, og vejene rundt om kommunen er spærret af. Hjemmeværnet og politiet står og omdirigerer trafikken, og kaos breder sig denne lørdag eftermiddag.

Der er ikke tale om en undtagelsestilstand. Der er bare cykelløb i byen. Ét af mange events, der løber af stablen hen over en gennemsnitlig forårs- og sommersæson i hovedstaden.

De internationale megaevents er blevet rutine i hovedstaden. Her anser byens turistorganisation, Wonderful Copenhagen, disse events som en af de stærkeste katalysatorer for strategisk udvikling i byen. Sammen med Københavns Kommune har man etableret Copenhagen Eventures, der arbejder internationalt for at markedsføre København som en eventby.

Men også andre kommuner rundt om i landet – heriblandt Herning, Aarhus, Frederikshavn, Esbjerg, Odense og Struer – har etableret eventsekretariater og gennem årene opbygget en meget omfattende ekspertise i at tiltrække og gennemføre meget store events. Disse erfaringer har vi undersøgt på rejser rundt i landet, hvor vi har afdækket kommunernes internationale arbejde, herunder deres arbejde i forbindelse med den kommende Tour de France-start i Danmark.

Vores kommunesurvey viser, at ca. 30 pct. af alle danske kommuner gør en indsats for at tiltrække internationale megaevents (figur 1). Eksempelvis har man i Trekantsområdet – bestående af kommunerne i Billund, Fredericia, Haderslev, Kolding, Middelfart, Vejen og Vejle – indgået et eventpartnerskab.

Figur 1: Gør din by eller kommune en ekstra indsats for at tiltrække internationale megaevents?

I de 27 kommuner, hvor man har sat sig for at gøre en ekstra indsats for at være vært for forskellige typer internationale megaevents, synes fokus at være rettet mod sports- og kulturevents (figur 2).

Figur 2: Hvilke typer af internationale megaevents kunne der være tale om? (flere svar mulige)

I den forbindelse er Tour de France et af de klareste eksempler på, hvordan mindre danske kommuner kan tiltrække store internationale events.

Men hvorfor forsøger de at tiltrække og afholde disse events? Hvad er formålet? Og hvilke gevinster kan det give dem? Det har været centrum for vores forskning.

Tour de France og den bæredygtige by

”Vi er ikke kun med i Tour de France for pengenes skyld. Vi håber selvfølgelig, at budgettet som minimum går i nul, men gevinsten og interessen ligger et andet sted,” forklarer borgmesteren i én af de etapebyer, der lige nu arbejder på fuldt tryk med at blive helt klar til Tour de France 2022.

Vi er ikke kun med i Tour de France for pengenes skyld. Vi håber selvfølgelig, at budgettet som minimum går i nul, men gevinsten og interessen ligger et andet sted.

Og hvad består de andre interesser så af?

Spørger man de lokale aktører, handler det om at skabe sammenhold, lokal stolthed og medejerskab, og om at markere sig som en by fyldt med aktiviteter, hvor de moderne familier har lyst til at bo.

Det handler også om at tiltrække sig opmærksomhed i Danmark og dermed nye borgere, der kan betale skatter. Endelig håber man at kunne fastholde ungdommen, at give dem et alternativ til Aarhus og København – vel at mærke et alternativ, hvor man kan udleve sine kultur- og sportsinteresser, hvor man kan tage en uddannelse og få sig et arbejde. Ja, hvor det er muligt at leve et meningsfuldt og helt liv.

At være etapeby for Tour de France handler altså om meget mere end at sikre sig flere hotelovernatninger, og cykelturisterne er om noget en flygtig sidegevinst. Det handler snarere om at være en by, der er i udvikling og ikke i afvikling. Det er dét, der er den langsigtede målsætning: At skabe en politisk, økonomisk, kulturel, social og klimamæssig bæredygtig by.

Tour de France og samskabelse

Hvor de internationale events typisk er gennemsnitlige af størrelse og hverdagskost i en by af Københavns størrelse, så bliver de i provinsen til megabegivenheder. Her må hele byen stå sammen om den store opgave at tiltrække, finansiere, forberede og gennemføre værtskabet for en Tour de France-etape. Det er spejderne, gymnastikforeningerne, håndboldklubberne, handelsstandsforeningen, Rotaryklubben, den samlede kommunalforvaltning, skolerne – ja, alle kræfter må mobiliseres. Byrådet må pakke de dagligdags skærmydsler til side for en stund, mens der trækkes på samme hammel.

”Vi har jo kolossale ressourcer at trække på i en kommune som vores,” fortæller en borgmester med en blanding af stolthed og lettelse

En ny analyse med Sønderborg som case viser, at mindre kommuner har den fordel, at lokale aktører i højere grad føler ejerskab over eventet. Hvis de bliver inddraget tidlig i processen, er der tendens til, at de gerne bidrager til ikke bare at gennemføre selve eventet, men også til at skabe en optakt med en lang række side-arrangementer.

I Sønderborg har man i forbindelse med Tour de France fra start været optaget af at inddrage lokale erhvervsdrivende, seværdigheder og attraktioner. Det har mundet ud i arrangementer omfattende alt fra skytteoptog, koncerter, motionscykling og maleriudstillinger til ’Tour de Syd’, hvor både motionscyklister og børnefamilier har haft mulighed for at prøve Tour-etapen med en efterfølgende cykelfest i Sønderborg.

Samtidig benytter byerne et event som Tour de France til at profilere sig på bestemte områder. I Sønderborgs tilfælde har man været optaget af bæredygtighed og grøn omstilling, hvilket bl.a. har mundet ud i, at man den 8. og 9. juni var vært for en international konference om energieffektivisering afholdt af Det Internationale energiagentur (IEA).

Events er en investering i byudvikling

Store internationale events som Tour de France er altså ikke alene kommercielle satsninger, der skal give direkte økonomisk afkast.

De opleves lokalt mere som langsigtede investeringer: Disse events er med til at skabe sammenhængskraft og fællesskabsfølelse i byer, der ikke er blandt landets største. Afstanden mellem kommune, erhvervsliv, foreninger og borgere er mindre, og et tværgående samarbejde kan styrke byernes selvforståelse og kulturliv og gøre dem mere attraktive at bo og arbejde i.

En provinsby behøver ikke være provinsiel.

Med satsninger på events som Tour de France sigter provinsbyerne internationalt, men oplever måske i virkeligheden den tydeligste effekt lokalt.