Miljøprofessor: ”At vi er et klima-foregangsland, er en sandhed med modifikationer”

”Danmark er foregangsland på energi og klima.”

Sådan står der med store bogstaver, når man går ind under regeringens klimapolitik på deres hjemmeside. Og i statsminister Mette Frederiksens seneste nytårstale sagde hun:

”Danmark er igen det grønne foregangsland, vi ønsker at være.”

Men er det egentlig rigtigt?

Svaret er ja og nej, hvis du spørger professor på sektion for biodiversitet på Københavns Universitet Katherine Richardson.

”Danmark er et foregangsland i forhold til visse aspekter af klima, men man kan ikke gå så langt og sige, at vi over en kam er et foregangsland,” siger hun.

Når det kommer til vedvarende energi – især vindmøller – og energieffektivitet, er Danmark absolut et foregangsland, vurderer professoren.

”Men den belastning, vi lægger på klimaet, kommer ikke kun fra vores energiforbrug, det kommer også fra vores spisevaner, biodiversitet, genbrug og forbrug. Og det er vi ikke så gode til i Danmark,” siger hun.

Hvis vi tager fat i det første, altså fødevarer, så ligger danskernes klimaftryk 45 procent højere end verdens gennemsnit. Ser man på biodiversitet, så er vi tæt på nummer chok i EU. Og vi er slet ikke lige så gode som vores naboland Tyskland til at genbruge. Heller ikke vores høje forbrug per indbygger er noget at råbe hurra for.

”Så det der med, at vi er et foregangsland, er en sandhed med modifikationer,” siger Katherine Richardson og tilføjer, at det dog ikke er sådan, Danmark ser sig selv.

”Ak, der er en selvopfattelse af, at når det kommer til miljø, så er vi så langt foran i Danmark, at de andre dårligt nok kan se ryggen på os.”

Grønne som i 1990’erne?

Vores selvopfattelse handler blandt andet om, at vi sidder fast i en gammel fortælling, mener Katherine Richardson. 

”I 1990’erne havde vi en stærk miljøminister i Svend Auken. Han var faktisk meget fremme i skoene på mange forskellige områder, så meget, at man så et politisk ’backlash’, da Anders Fogh Rasmussens regering kom til. Så trak man meget i land med mange miljømæssige ting. Man kan også godt sige, at i den periode, hvor miljø var så højt på dagsordenen, gik mange af de grønne organisationer, der plejede at fokusere på miljø, lidt i dvale. Men de fik brat opvågning, da der så var regeringsskifte.”

Hvis Danmark skal op på et 1990’er-niveau, og med god samvittighed kunne kalde os et grønt klimaforgangsland, så skal vi oppe os, når det gælder de parametre, vi ikke scorer højt på. Altså fødevarer, biodiversitet, genbrug og forbrug.

Men det handler, ifølge Katherine Richardson, også om at tage et opgør med landbruget. 

”Vi bliver ved med ikke at gøre noget i Danmark, når det kommer til miljøbelastningen ved landbruget. Argumentet er, at hvis vi sætter ind, så vil landbruget flytte til andre lande, hvor reglerne ikke er så strenge, og hvor der vil være mere klimabelastning. Men i virkelighedens verden – så ja, vi er gode til griseproduktion på en klimavenlig måde – men det er der rigtig mange andre lande, der også er. Der er ingen forskel på klimabelastning på en dansk gris og en polsk gris.”

Danmark har sammen med de øvrige østersølande netop forpligtet sig til at syvdoble mængden af strøm fra havvind i Østersøen frem mod 2030. Hvad betyder det for Danmarks status som klimaforegangsland?

”Det er et fantastisk skridt i retningen, hvis det altså kan blive til noget. Der er udfordringer i det, men hvis ikke man stiler højt, så kommer man aldrig nogle vegne. Det er et eksempel på, at vi er et foregangsland i forhold til vedvarende energi. Det lever vi højt på den i dag, hvor 10-15 procent af vores eksport er vedvarende energi. Så det er oplagt at Danmark fortsat spiller på den tangent, for det er noget, vi er gode til.”