Valgkamp på sociale medier: ikke for de unge

De unge er den gruppe i samfundet, der er allermest aktiv på de sociale medier. Den direkte kommunikation, som sociale medier som Instagram, Snapchat, TikTok og Facebook giver mulighed for, er derfor en oplagt måde for politikerne at komme i kontakt med de unge, der i stigende grad fravælger traditionelle medier og etablerede politiske partier.

Men spørgsmålet er, om politisk aktivitet på de sociale medier også har en effekt på de unges interesse for politik? Det har kommunikationsforsker Franziska Marquart fra Institut for Kommunikation på Københavns Universitet undersøgt sammen med flere kolleger.

Kommunikationen med vennerne spiller den klart største rolle i de unges liv – både online og offline – og det taler for at tænke politisk kommunikation på en anden måde, når det gælder unge. De sociale medier er i hvert fald ikke et quickfix.

- Hovedkonklusionen er, at det primært er vennerne og skolen, der får de unge til at deltage aktivt i både valgkampe og politisk debat, og det gælder både på sociale medier og i dagligdagen på skolen, fortæller Franziska Marquart.

De unge vil helst høre vennernes STEM’R

To af de studier, Franziska Marquart har gennemført sammen med en række kolleger, var afledt af kampagnen STEM’RNE; en kampagne, som blev afviklet i forbindelse med kommunalvalget i 2017, og som skulle engagere unge mellem 18 og 25 på Fyn i valgkampen – og i sidste ende få dem til at stemme.

De seks etablerede medier, som sammen med Syddansk Universitet stod bag STEM’RNE, arrangerede i samarbejde med 16 lokale skoler og gymnasier blandt andet debatmøder med unge kandidater. Samtidig forpligtede skolerne sig til at give eleverne 10-12 undervisningstimer om valget og afholde et skolevalg. Ud over de fysiske aktiviteter på skolerne blev stort set alt journalistisk indhold om kampagnen formidlet på de tre sociale medier Facebook, Instagram og Snapchat.

- Vi fik de unge til at besvare spørgeskemaer før og efter kampagnen, hvor de fx skulle svare på, hvilket indhold på sociale medier der kunne engagere dem i valgkampen. Og selv om politikernes opslag på de sociale medier spillede en rolle for de unges interesse, var der ingen signifikant sammenhæng mellem dem og de unges politiske engagement, siger Franziska Marquart og uddyber:

- Derimod kan vi se en klar sammenhæng mellem opslag om valgkampen fra politikere, som de unges venner deler; ligesom undervisningen og debatmøder på skolen påvirker de opslag fra vennerne positivt de unges lyst til at engagere sig i valgkampen. Det er måske ikke nogen stor overraskelse, men kommunikationen med vennerne spiller den klart største rolle i de unges liv – både online og offline – og det taler for at tænke politisk kommunikation på en anden måde, når det gælder unge. De sociale medier er i hvert fald ikke et quickfix.

Så mange unge deler politiske emner 

Forskerne spurgte blandt andet de unge, hvor ofte de deler eller skriver noget om politiske emner på sociale medier. Som man kan se nedenfor, er det kun en meget lille minoritet af de 280 adspurgte, der gør det.

Læs mere

• “School lessons, social media and political events in a get-out-the-vote campaign: successful drivers of political engagement among youth?” i tidsskriftet Journal of Youth Studies.
  
  
• “Following Politicians on Social Media: Effects for Political Information, Peer Communication, and Youth Engagement” i tidsskriftet Media & Communication.