Er du over 40 år? Så skal du lave hård styrketræning for at holde kroppen ung

Hård styrketræning kan beskytte ældre mod, at nerver og muskler ikke kan tale sammen, og det er aldrig for sent at komme i gang.

Du kender det måske. Ryggen begynder at brokke sig, knæet gør ondt, eller det er lige lidt hårdere at komme ud af sengen om morgenen. Når vi bliver ældre, bliver vores kroppe, muskler og nerver også ældre. Faktisk begynder muskelmassen allerede at falde, fra før vi fylder 40 år.

Men selvom vi bliver ældre, kan vi selv gøre meget for at holde vores krop stærk og sørge for, at musklerne og nerverne bliver ved med at tale sammen. Det fortæller post.doc. Casper Søndenbroe, der er en af forskerne bag et nyt studie fra Center for Sund Aldring på Københavns Universitet.

- Vores studie viser, at man kan forbedre forbindelsen mellem nerverne i rygmarven og musklerne ved at lave tung styrketræning. Hvis forbindelsen bliver styrket, så betyder det, at kroppens funktionsniveau bliver beskyttet. Dermed er der mindre risiko for, at motorneuronerne i rygmarven dør, hvilket er essentielt for at have en velfungerende krop, forklarer Casper Søndenbroe.

Læs hele historien og find forskerne bag her. 

Rygceller overrasker: ”Jeg håber, at det kan sætte skub i en masse nye tanker og forsøg”

Skader på rygmarven kan være meget invaliderende. Nu viser forskning, at rygmarvscellerne bevæger sig anderledes, end man troede. Det kan få stor betydning for fremtidig behandling.

Alle har deres egen særegne måde at gå på. Din vens skridt ser helt sikkert anderledes ud end dine egne. Vores kroppe kan nemlig lave tusindvis af forskellige små bevægelser, og det gør, at vores gang aldrig bliver helt ens.

Når vi bevæger os, sender hjernen et signal til kroppen gennem rygmarven. Og indtil nu har man troet, at cellerne i rygmarven – som er dem, der skaber bevægelse – fungerer på samme måde som i resten af kroppen.

Men det er slet ikke tilfældet.

- Vi har fundet ud af, at cellerne i rygmarven fungerer på en anden måde, end man indtil nu har troet. Det er en naturlig måde at forklare en masse ting, man ikke har kunnet forklare før, for eksempel at vi kan gå på mange forskellige måder, siger Rune W. Berg en af forskerne bag det nye studie.

Læs hele historien og find forskerne bag her.

Den moderne familiehund kæmper en ensom kamp

De danske hundes væsentligste problemer er ikke længere manglende dyrlægebesøg eller fejlernæring, som det var for 100 år siden. Det er derimod vores tårnhøje forventninger til dem. 

Man skal et stykke væk fra Danmark for at møde hunde, som går frit rundt blandt beboerne i en landsby, uden at høre til hos én bestemt familie, og som ofte er lidt forhutlede. Sådanne ”landsbyhunde” kan vi let opfatte som stakler, der ville have det bedre ved at leve i faste og trygge rammer hos en familie i et parcelhuskvarter i Danmark. Men måske er det ikke helt så enkelt.

I et nyt studie konkluderer forskerne, at familiehunden sammenlignet med landsbyhunden oplever høj velfærd, når det handler om sikkerhed, adgang til ernæringsrigtig mad og dyrlægehjælp. Men i forhold til hundens mentale velfærd, står det anderledes dårligt til.

- Der er rigtig mange der tænker, at moderne familiehunde er møgforkælede og har det alt for godt. Men de lider ofte af ensomhed og urealistiske sociale forventninger fra ejerne, som i sidste ende kan føre til angst, depression eller aggressiv adfærd. Problemer, som landsbyhundene typisk ikke har, siger dyrlæge og, adjunkt Iben Meyer, som er specialiseret i hundes adfærd.

Læs hele historien og find forskerne bag her. 

Danmarks yngste kvindelige professor udnævnt på Københavns Universitet

Hun forsker i bekæmpelse af fake news gennem automatiserede faktatjek på internettet og det digitale sprogs fremstilling af kvinder. 33-årige Isabelle Augenstein fra Datalogisk Institut er nu udpeget som den yngste kvindelige professor i den danske universitetsverden.

For få dage siden gik Isabelle Augenstein fra at være lektor til at være professor på Datalogisk Institut på Københavns Universitet. Ud over den nye titel indtager hun også pladsen, som den yngste, nuværende kvindelige professor i den danske universitetsverden med sine bare 33 år. 

- Jeg er meget beæret over, at jeg nu kan kalde mig professor. Det var aldrig min plan ligefrem at blive Danmarks yngste kvindelige professor, men jeg har alligevel arbejdet hårdt for at leve op til de akademiske krav, siden jeg startede i forskningsverdenen, siger Isabelle Augenstein.

Som årsag til sit hurtige avancement til professor fremhæver hun bl.a., at hun kun tog en halv kandidatuddannelse, hvorefter hun lavede sin Ph.d. i England, hvor man ikke behøver en fuld kandidatuddannelse for at kunne forske. Institutleder på Datalogisk Institut, Jakob Grue Simonsen, er dog mindre beskeden på den nyudnævnte professors vegne.

- Isabelle Augenstein er en blændende forsker, som på meget få år har skabt store og internationalt anerkendte forskningsbidrag. Hendes landvindinger i automatiseret analyse og forståelse af sprog, og de mange anvendelsesmuligheder på området såsom automatiserede faktatjek og lignende metoder er af enorm vigtighed for vores demokrati og samfund, siger han om udnævnelsen.

Læs hele historien her. 

Hvis vi lod haveaffaldet ligge kunne vi lagre 600.000 tons CO2 om året

Vi danskere kører knap en million tons haveaffald ud fra vores haver hvert år. Men lod vi haveaffaldet blive, ville vi gøre klimaet og biodiversiteten en stor tjeneste. 

I Danmark er vi glade for at ”gøre rent” i vores haver. Tal fra Miljøministeriet viser, at danskerne i 2019 smed 983.000 tons haveaffald ud, som de kommunale affaldsordninger transporterer, sorterer og behandler for os. 

Men måske burde vi lade mere af haveaffaldet blive i haverne. For ifølge Per Gundersen, som er professor i skovøkologi på Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning er der nemlig store CO2-besparelser at hente. Han har regnet på, hvad det ville betyde for klimaregnskabet, hvis vi lod haveaffaldet blive nedbrudt i vores haver fremfor at brænde det af.

- Hvis alle gik all-in og lærte at håndtere fx grene og kvas i egen have, kunne vi ifølge mine beregninger lagre godt 600.000 ton CO2 om året, siger han.

Læs hele historien og find forskerne bag her.