5 bud på hvordan vi løser den grønne omstilling i fællesskab

1. Stærke grønne partnerskaber

Grøn omstilling af vores fødevaresystem kræver kulturforandringer, og her kan partnerskaber mellem eksempelvis grønne madiværksættere og detailhandel være en stærk motor.

Partnerskaber på tværs af sektorer og værdikæder og mellem madiværksættere og etablerede fødevareaktører har den fordel i forhold til kulturforandring, at flere kan flytte madnormer og branchepraksisser samtidigt. Det giver mulighed for at skabe større og mere sammenhængende erfaringsrum med de konflikter, ændringsbehov og løsninger, som en gentænkning af madsystemet stiller os i udsigt. Det er noget vi ser globalt, fortæller Jesper Lee Jyderup og understreger, at partnerskaber skal have omstilling som omdrejningspunkt.

Hvis nye grønne fødevarer skal normaliseres i hverdagen, hjælper det ikke, hvis de bliver kategoriseret som en ejendommelig spise.

2. Hvor placerer vi den grønne omstilling?

Ligger det på en hylde bagerst i butikken? Eller finder du plantefars side om side med det hakkede oksekød i køledisken? Det har ifølge Jesper Lee Jyderup store konsekvenser for, hvordan den almindelige forbruger anskuer produkterne.

Hvis nye grønne fødevarer skal normaliseres i hverdagen, hjælper det ikke, hvis de bliver kategoriseret som en ejendommelig spise. Her har detailhandlen en særlig rolle at spille som et konkret sted, der gør mulighederne for en grønnere madkultur synlig og mere mainstream. Der gøres allerede meget på området, men udviklingen kan styrkes ved, at grønne madiværksættere og detailhandlen udvikler nye samarbejdsformer og bruger deres fælles viden til at introducere nye grønne madprodukter til den almindelige forbruger.

3. Ændringer af hverdagspraksisser

Den grønne omstilling kræver, at vi alle sammen bliver nødt til at forandre os, lyder det fra Jesper Lee Jyderup. Det gælder hele vejen rundt og inkluderer alt fra forsyning, måder at organisere sig, lovgivning og forbrug. Naturligvis er det vigtigt at have fokus på de store linjer og strukturelle forandringer, men vi må ikke glemme de ordinære praksisser, som fungerer i hverdagen.

Et indkøbssystem, en budgetmodel eller madopskrifter er også med til at fastholde en tankegang om, hvad der er muligt og umuligt at forandre. I nogle tilfælde kræver det en fælles indsats, for eksempel på tværs af værdikæden, at identificere og ændre disse praksisser for at nedbringe barriererne for den grønne omstilling.

4. Nye fortællinger

I denne tid kommer der flere og flere grønne madiværksættere. Selvom ikke alle bryder igennem, spiller de ifølge Jesper Lee Jyderup en vigtig rolle i forhold til at skabe nye fortællinger om vores mad til både fødevarebranchen og forbrugerne.

Tag for eksempel tang. Langt de færreste forbrugere en klar forestilling om, hvordan de integrerer tang som en naturlig del af deres madlavning. Her kan de grønne madiværksættere være med til at udvide maduniverset og skabe nye fortællinger om, hvilke råvarer vi kan bruge, og hvordan vi kan bruge dem. De skaber så at sige en kulturel grobund for nytænkning og omstilling af vaner.

5. Madiværksættere er grønne fyrtårne

Jesper Lee Jyderup ser i det hele taget de grønne madiværksættere som fyrtårne, der kan oversætte klimakrisen til håb og i dette

tilfælde smagfulde grønne fødevarer. I København følger han eksempelvis madiværksætterhuset Kitchen Collective, som i sin kerne arbejder med samarbejder og partnerskaber for at fremme et mere bæredygtigt madsystem, end det vi kender i dag.

Partnerskaber mellem madiværksættere og etablerede fødevareaktører virker særligt lovende, fortæller han, fordi de hurtigere kan introducere nye produkter og nye idéer, der kan skubbe madsystemet i en grønnere retning.