Hvor går grænsen for fri abort?

Tilbage i 1973 var Danmark et af de første vestlige lande til at give fri og gratis abort. Det er næsten 50 år siden. Dengang var der fri abort indtil udgangen af 12. graviditetsuge. Den har ikke ændret sig siden. Det gør den danske abortlovgivning anno 2022 til en af de mest konservative i Vesteuropa:

- Abortgrænsen på 12 uge hviler hovedsageligt på helbredsmæssige argumenter, som vi finder i et datamateriale tilbage fra 1960’erne. De viste en forhøjet medicinsk risiko for kvinden, hvis aborten blev gennemført efter 12. uge. Siden har lægevidenskaben udviklet sig, men abortgrænsen på 12 uger består altså, forklarer professor Janne Rothmar Herrmann.

I dag har vi en abortmodel med fri abort indtil udgangen af 12. graviditetsuge. Herefter skal man søge om tilladelse til abort hos et regionalt abortsamråd, der er nedsat af Sundhedsstyrelsen. Når fosteret når grænsen for, hvornår vi har mulighed for ved medicinsk hjælp at holde et for tidligt født barn i live omkring uge 22, er der kun undtagelsesvis adgang til abort.

Abortmodel med social slagside

De abortsamråd, der giver tilladelse til abort efter uge 12, har indtil nu haft en hemmeligholdt praksis og forvaltning. Men professor Janne Rothmar Herrmann har sammen med bl.a. ekstern lektor Annika Frida Petersen fået mulighed for at kigge de regionale samråd i kortene:

- Det, vi bl.a. har kunnet se, er, at i den nuværende abortmodel er der afgørende forskel på praksis omkring sociale sager og fostermedicinske sager. På de fostermedicinske sager har vi et rutineret system, hvor der nærmest per automatik tillades abort. For abort på social eller etisk indikation er der en meget omstændig undersøgelsesproces. Vi ser også en manglende inddragelse af menneskeretlige principper, siger Janne Rothmar Herrmann.

 
Og det er med til at skabe ulighed i adgangen til abort:

- Den nuværende abortmodel og de grænser vi har opsat for abort i dag rammer særligt udsatte borgere. For dem er 12 uger ikke nødvendigvis særlig lang tid til at finde ud af, at de bærer en graviditet, de har måske vanskeligt ved at sætte sig ind i lovgivningen om adgangen til abort, og de har ikke de samme forudsætninger for at opsøge sundhedsfaglig behandling. Det er uhensigtsmæssigt i en velfærdsstat, hvor tanken jo netop er, at lovgivningen særlig skal være til for de udsatte borgere, uddyber Annika Frida Petersen.

Og gennemgangen af abortsamrådenes afgørelser afslører altså, at afslag på social indikation forekommer noget hyppigere end på forstermedicinsk indikation, der opleves som mere objektiv og ikke behøver samme undersøgelse og begrundelse som ansøgninger på social indikation

Der er ikke nogen, der tænker mere på fostret end den kvinde, der bærer på det.

- Vi skal huske, at abort ikke er en bekvemmelighedsydelse for dem, der ansøger om senabort. Langt de fleste, der søger om tilladelse til en abort på social indikation står i en udsat situation og har ikke ressourcerne til at tage vare på et barn. Der er ikke nogen, der tænker mere på fostret end den kvinde, der bærer på det. Absolut ingen, og det bør systemet også have noget tillid til, når de vurderer konkrete sager, siger Annika Frida Petersen.

Nye tekniske muligheder

Ser vi på udviklingen inden for den medicinsk teknologi, så er der også sket meget siden loven om fri abort blev vedtaget i 1973. Fx har alle danske kvinder siden 2004 fået tilbudt to ultralydsscanninger i løbet af deres graviditet, og det kan fra et juridisk perspektiv være problematisk i relation til den frie abort, der altså udløber ved udgangen af 12 graviditetsuge:

- Normalt når man giver patienter nogle undersøgelser og viser dem de fund, der er ved undersøgelserne, så har man typisk adgang til at handle og træffe et valg på baggrund af de fund, der er. Det sker ikke ved de ultralydsscanninger, vi tilbyder alle kvinder i dag. De ligger jo efter den frie abort, og vi frarøver dem derfor det frie valg, og det er jo problematisk, forklarer Annika Frida Petersen.

Med den teknologiske udvikling opstår der imidlertid også muligheden eller risikoen for, at vi begynder at til- og fravælge fostre med bestemte sygdomme:

- Diskussion om sorteringssamfundet ligger ikke rigtig i det juridiske. Det ligger mere i, hvilke undersøgelser vi tilbyder, og at vi sætter nogle grænser for, at vi ikke vil derhen, hvor vi undersøger for, at man kun kan få drenge, der er gode til at spille fodbold, eller hvad det nu er, frygten kan gå på. Der må vi sætte grænser for de undersøgelser, vi tilbyder, siger Janne Rothmar Herrmann.

Hør mere i podcasten Juristeriet, hvor vi netop dykker ned i abortgrænsen sammen med professor Janne Rothmar Herrmann og ekstern lektor Annika Frida Petersen.

Tekst af Lene Juhl Friedrichsen